- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
196

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ofte syntes ogsaa den øvrige Besætning at skæmme sig. Den
tidligere Ejer tog Kreaturet til sig. Klogt gjorde da den Arving,
der fromt paa gammel Vis tog tre Haandfulde af Fædrejorden med
sig og lod dem glide ned med i Graven til den døde
. Det var et
Sindbillede paa, at Gaardens Jord endnu var hans. Lad være, at
denne Art af Jordpaakastelse var snævrere i sit Syn end den
kirkelige, der fortrængte den. Den var almenfattelig, ættekær
og fortrædigede ingen. Hvorfor som Præsten haane den døde med,
at han kun var Støv! Bedre at glæde ham med, at den gamle
Odelsgrund endnu var hans og fulgte med ham. Saa behøvede han
ikke at vende tilbage.

Under endnu langt flere Former end de her antydede[1]
udtrykte Datiden sin Forstaaelse af, hvad der foregik, idet den
døde udbares. Retshandlingen var som levende Virkelighed mærket
af Livets Farver; det Eje, der skiftede Ejer, var jo aldrig i to
Tilfælde ganske ens. Hertil kom, at de Hensyn, der var at tage,
vekslede, alt eftersom den døde var Barn eller Voksen, Mand eller
Kvinde, Herre eller Tyende, Land- eller Bybeboer.

Men ejendommeligt var dog det for alle fælles: Spændvidden i
Følelser overfor den afdøde, der paa eengang var de efterladtes
bedste Ven og argeste Fjende
. I denne Modsigelse laa et Udtryk
for selve Dødens Uforstaaelighed. Intet Under, at man heller ikke
retsligt fuldt kunde klare Spørgsmaalet. Det lod sig kun læmpe og
linde ved en Rus
.

*


17



Naar Baaren eller Kisten var bragt ud af Huset, kunde Ligtoget
sætte sig i Bevægelse. Dette kaldtes dog sjældent "Ligtog", men
næsten altid "Proces" eller "Procession". Der var naturligvis
stor Forskel paa et saadant Tog, alt eftersom det foregik i By
eller paa Land, og om den, der begravedes, var fattig eller rig
og velbekendt. Og dog var, i det mindste set med Nutids Øjne,
Lighederne de overvejende. Ved enhver Begravelse, hvad enten
den afdøde havde været højt eller lavt paa Straa, mødte man i


[1]
Det vilde blive for vidtløftigt at henvise til de mange Kilder til de
her berørte Former for Overtro. De er som bekendt fælles for Norden,
tildels for alle goto-germanske Folk og forekommer hyppigt endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free