Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv Overtro paa Lys til Mørke. Efter samme Bevismaade maatte
ogsaa alle andre katolske Skikke kunne bevares. Men saa mildt
gik man ellers ikke frem. Selv Mariabillederne fejedes ud af
Kirkerne som "unyttigt og ugudeligt Stads". Kun Lysene her fik
Lov at blive som "hæderlig Siring".
Efter saaledes at være over det værste kunde Bispen tale
hensynsfuldt til alle Sider: "Aleneste er det dog raadeligt, at
gode Folk [*c*: Adelen] vilde herudi ramme tilbørlig Maade, at samme
Lys ikke blive for mange, eller og gøres paa Kap og Ros til nogen
sønderlig og forfængelig Ære, hvoraf Gud ogsaa fortørnes kan.
Thi bedst er Maade udi alle Tingest. Dog at fattige Skolebørn,
som saadanne Lys skal bære, maa nyde for en arm Behjælp efter
gammel Skik saa meget Klæde, som gode Folk af sin egen Fromhed
og gode Vilje dennem give ville, og Gud skyder dennem i Hu; og
samme Lys blive siden hos Kirkerne og ej til anden Brug
forvandles. Men hine Fakler, som ere paafundne at bruges udi
Bryllup og anden Værtskab, er ikke sømmeligt at bære for de
døde, efterdi man ingensteds til Gavns udi nogen Kirke dennem
bruge kan".
Som det vil ses, havnede Bispen i den gamle, katolske Synsmaade,
at Lysene skulde skænkes til Kirken og bedømmes efter, hvorvidt
de kunde komme denne til Gode. Kun tilføjede han i luthersk Aand,
at der var intet fortjenstligt derved, Vorherre kunde vredes paa
enhver Led, ogsaa, hvis der var for mange.
Hvorledes Vorherre tog det med Lysene, var imidlertid en Sag for
sig og af mindre Vigtighed. Den fik Bispen og Kansleren klare,
som de kunde bedst. Det for Almenheden afgørende var, hvorledes
Djævelen tog det. Og her var der ingen Tvivl. Lysene var ham en
vederstyggelig Brand under Næsen, der nødte ham til at holde sig
paa Afstand fra Toget og Baaren. Derfor anvendtes de af alle,
fattige og rige. Ingen Modersjæl var saa venneløs og arm, at der
jo bares Lys for hans Baare. For rige Adelsmænds Vedkommende
kunde de tælles i hundredevis. Det var blot Knarvornhed og
Standsavind, naar Regeringsraaderne 1595 skændte paa Borgerne i
Køge, fordi de bar fast ligesaa mange Lys foran deres Lig som
ellers ved Adelspersoners Begravelse[1]. Til Beroligelse
faar tjene, at der ogsaa bares Lys for Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
