- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
210

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fordi det vakte Minder fra Drengeaarene, da de selv havde maattet
bære Lys, var en kær Adspredelse og kastede ikke saa lidt af sig.
I knappe Tider var det værd at tage med, selv om der saa kun
vankede et Hatteflor, en Stuv sort Engelsk – blot saa meget som
til ny Bagklædning i Kjortelen, hvor den altid sledes saa gesvindt
– og et godt Maaltid. Fromme Godtfolk gav ofte mere; en gammel
Daler sad mærkelig løs ved en Lejlighed som denne[1].
Ja, Gud skød enkelte en hartad vidunderlig Gavmildhed i Hu. Var
det ikke som om ikke blot det salig Lig, men de vejvisende
Præster med havde Foden indenfor Paradis, naar man hører en
Beskrivelse som denne: "Dèr Tjenesten ved Fru Margrethe
Valkendorfs Begravelse i Svindinge Kirke var ude, ginge alle
Præstemændene, som havde faaet Brev og var buden dertil, op paa
Gaarden til Maaltid. Dér Maaltid var hartad gjort, kaldte
velbyrdig Erik Valkendorf alle Købstadpræsterne neder i Gaarden
og gav hver af dem en Rosenobel. Derefter, som mig blev sagt"
[Fortælleren var selv Slotsprædikant og Sognepræst i Nyborg og
hørte altsaa til Nobelgarden], "vilde han give hver af
Landpræsterne, som buden var, seks Alen Engelsk til Amindelse
efter hende. Tyve Retter var der anrettet over Maaltid"[2].

Intet Under, at Præsterne flokkedes og summede om fornemme
Begravelser som Bier om en Blomsterkalk. Det var ikke blot ved
Embedsbrødres, men fuldt saa meget ved adeliges og rige
Borgerfolks Begravelse, at det meste af Provinsens Gejstlighed
mødte "dels for at trøste Enken, dels for at give den gemene
Mand et godt Eksempel". Og deres Bestræbelser i saa Henseende
kronedes med Held. De var i Reglen velkomne, hvor de kom styrende
i Gaarde med god Appetit og Trøst af Skriften. Og de vendte
tilbage fra disse hyppige Strejftog ikke blot med en god
Samvittigheds Fred, men ofte ogsaa med andet Udbytte.

Det 16de Aarhundrede ud varede denne Guldalder i Norden. Men
i det 17de begyndte den at tabe sig. Vænnede gennem Slægtled
til Gejstlighedens talrige Nærværelse ved Begravelser, var
der nu enkelte utaknemmelige, der ikke paaskønnede dette som
en Herrens Naadegave, men i deres forvorpne Misforstand endog
udlagde sligt som Paatrængenhed og Prelleri. Misforstaaelsen
bredte sig blandt Danmarks


[1]
Se f. Eks. Norske Mag. I 243.
[2]
Saml. t. Fyens Hist. o. Top. VII 281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free