- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
226

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle af dennem var begærendes, at de hans Begængelse vilde
lade holde den Dag
, Begravelsen stod"[1]. Kejser
Carl V’s Ligbegængelse 1558 foregik baade i Klostret St. Yuste
i Spanien, i Brüssel og flere andre Steder.

En meget yndet, vidt udbredt, katolsk Skik var endelig den,
at gentage en afdøds Begravelse paa den første eller de
følgende Aarsdage derefter
. Denne Fest kaldtes "Artid" (Aartid)
og nød stor Anseelse. Nære Slægtninge foretog ofte lange
Rejser for at kunne overvære den. Den kirkelige Handling bestod
i, at den afdødes "Begængelse" foretoges paany, idet en "ledig
Ligbaare", dækket med sort Klæde og med Tæppe over, som om den
døde laa derpaa, indbares i Kirken. Der svingedes med
Røgelseskar om den, saa at den skjultes som i en Sky. Der
stænktes Vievand paa den. Det usynlige Kor istemte: Libera me,
Domine! og i en Messe ofredes Guds Søn paany for den døde[2].
Alt dette maatte gøre et stærkt Indtryk paa de efterlevende.
Kirken fornam det i deres taknemmelige Gaver. Men ogsaa til
den afdøde strakte Virkningen sig. En rettelig holdt "Artid"
lettede og forkortede det pinefulde Ophold i Skærsilden.

Alle disse Former for Gentagelse blegnede og gik af Brug ved
Lutherdommens Indførelse. Men den gamle Trang var fremdeles
tilstede. Adelen i Danmark fandt da et nyt, tidssvarende Udtryk.
Ligbegængelse maatte kunne gentages, saa det skulde mærkes, ved
at føre samme Ligtog
, ikke blot som fordum fra Hus eller Gaard
til nærmeste Kirke, men ved at drage det som en vældig Streg paa
langs eller tværs hen over hele Landet, et mange Dages Ligtog
fra Skagen til Ribe, fra Vesterhav til Østersø.

I Katolicismens Tid var man aldrig falden paa denne Tanke,
simpelthen fordi sligt forbød sig selv. Med en Afstand af kun et
Døgn eller to mellem Død og Begravelse, lod det sig ikke udføre.
Men da Adelen i Danmark under Lutherdommen havde tiltaget sig
Ret til at vente flere Uger med Begravelsen, var der ikke længer
noget til Hinder. Et ydre Paaskud havde man i den Omstændighed,
at mangen Adelsmand jo som kongelig Lensmand havde Bopæl fjærnt
fra sit Familjegravsted. En indre Tiltrækningskraft laa i, at
Retten til saaledes at foretage Rejse efter sin Død hidtil kun
var tilkommen Konger og Fyrster. Det fandt


[1]
Ar. Huitfeldt Krønike. 4to. VII 15.
[2]
P. Palladius: Om Set. Peders Skib (Kbhvn. 1554). Bl. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free