Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlangte sine afdødes Ros, deres Afstamning og Levnedsløb berettet
i Ligprædiken. Og Herremanden paa Gaarden var nu en Gang Præsten
nærmere end baade Luther i Wittenberg og Vorherre oppe i Himlen.
Det ydre Paaskud til denne Adelens Fordring var, at i den
katolske Tid havde det paa Slutningen været Skik ved Begravelser,
for godt Eksempels Skyld at anføre den afdødes Sjælegaver og i
denne Forbindelse stundom ogsaa omtale hans Livs vigtigste
Begivenheder. Men dette var for lidet eller intet at regne imod,
hvad Adelen nu krævede og ved sin Magtstilling fik gennemført:
at Ligtalen, i Stedet for kun at handle om Gud, Kristus og Døden,
fortrinsvis blev en Lovprisning af den døde, hans Slægt, hans Liv,
hans salige Endeligt.
Hvad der her som overalt afgav det Forbillede, Adelen
eftertragtede, var hvad der foregik ved kongelige Begravelser.
At der over Christian III, Reformationens Gennemfører, kun lød
stærke Lovord fra den lutherske Gejstlighed om hans kristelige
Liv og salige Endeligt, var let forstaaelige Men lige saa
hurtigt var det fastslaaet, hvorledes en Ligtale over en adelig
skulde være. Den skulde falde i to Hoveddele, først en Omtale
af den afdøde, dernæst en kort Udlægning af den valgte Tekst.
At den første Part blev Hovedparten, den, hvortil der lyttedes
med mest Interesse, laa i Sagens Natur. Den begyndte med en
"hæderlig Taksigelse paa den dødes Venners Vegne til dennem,
som med deres Nærværelse denne Begravelse haver foræret"[1].
Dernæst fulgte en Omtale af den dødes Herkomst og Aner, en
Udlægning af den Tekst, der holdtes alle for Øje i Form af
Vaabenskjoldene paa de store Lys om Baaren. Denne Tekst var i
Reglen vanskelig for Prædikanten at udlægge, da han jo ikke var
saa bevandret deri som i den bibelske. Stundom kunde det vel gaa
ham som Biskop Jens Nielssøn i Oslo, at han først havde faaet en
urigtig Stamtavle opgiven og kun lige i sidste Øjeblik fik den
rette[2], saa at den hellige Lektie her kunde falde
ham lidt svær. Men Præsten maatte passe godt paa, thi mange Øren
lyttede opmærksomt til, og de kyndige var nøjeregnende. Det var
kun den raa Plebs, for hvem hans Redegørelse i det enkelte blot
bundfældede i et plumpt, almindeligt Indtryk: "Paa hindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
