- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
240

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatterens Kunst bestod maaske fortrinsvis i just i dette sidste
Parti at lade den "kristelige Bekendelse" træde frem i fuldt Lys.
At Bogen var et Mindeskrift fremgik ogsaa af, at den i Reglen
foruden Levnedsløb, Endeligt og egentlig Prædiken tillige indeholdt
latinske og danske Digte, Gravskrifter o. s. v. af andre Forfattere,
alt til Ære for den afdøde og hans Slægt.

Saavidt man kan skimte, mødte denne nye Form for Æresbevisning:
trykte Ligprædikener, i Begyndelsen Modstand fra forskellig Side.
Maaske mente de, der ikke selv havde fundet paa Ideen, at dette
var at tilrane sig en Ære, der kun tilkom Konger. Andre lastede
det maaske som utidig Vigtighed og Paatrængenhed af Forfatteren.
Endnu Aar 1591 fandt Anders Sørensen Vedel det fornødent, da han
udgav sin Ligprædiken over Klaus Glambek, i Fortalen at skrive:
"Omendskøndt noget særsindet og avindssygt Menneske kunde fortænke
eller laste mig herudi, saa bør mig dog mere at anse Guds Bud og
Vilje, som vil og befaler, at man skal trøste de trøstesløse og
bevise dem Taknemmelighed, som af os have forskyldt godt"[1].
Skikken bredte sig med rivende Fart. Allerede 1594 var man endog
i Norge ganske inde i alle de Hensyn, som en høflig Forfatter af
en trykt Ligprædiken havde at tage til forskellig respektfuld
Indbinding. "Om Morgenen tidlig den 2den September 1594, førend
Bispen i Oslo drog af i Visitats, var Hr. Oluf Pedersen, som er
Kapellan paa Slottet, hos Bispen. Og Bispen antvordede hannem
tre Eksemplarer af Ligprædiken [holdt af Bispen over Lensmanden
paa Bahus, Henrik Gyldenstjerne, 1592, men først nylig trykt],
som skulde til Tønsberg. Iblandt hvilke var et til Hr. Rasmus
Hjort, bundet i brunt Pap, grøn paa Snittet og grønne Snorer udi.
Nok et Eksemplar bundet i Guld med Snorer udi til Giese Hr.
Rasmus’es. Nok et Eksemplar til Jørgen Lauritsen, lige saadan
som det Eksemplar, Hjort fik. Og var disse 3 Eksemplarer
tilsammen knippet i Perme. Nok antvordede Bispen Hr. Oluf to
Eksemplarer bundne i Guld. Det ene skulde Axel Urup have og
det andet hans Frue, og var de tilsammen bundne i Pergament.
Og havde Bispen skrevet deres Navn alle sammen med sin egen
Haand udi hvert Eksemplar især. Nok laa der to Knipper
Eksemplarer af Ligprædiken hjemme, som Hr. Oluf skulde føre
til Hans Pedersen og til Peder Iversen. Hvor mange


[1]
Anders Sørensen Vedel: Ligtale over Klaus Glambek (Ribe 1591).
8vo. Bl. A. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free