- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
243

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvert enkelt Tilfælde henvises til vedkommende Sogns Borgmester,
der havde at afgøre, hvorvidt det kunde tilstedes. Allerede tre
Aar efter maatte dog dette latterlige Forbud tilbagekaldes. Ved
Forordning af 20de Februar 1616 tilstodes der enhver i Flensborg
Tilladelse til at "faa sit Livs Afsked efter endt Prædiken
kortelig omtalt"[1].

Længere varede det overalt i Norden, inden Borgerstanden fik
tilegnet sig den højeste Grad af Fuldkommenhed: trykt
Ligprædiken
. Da dette endelig skete i Danmark, var Tonen i
Ligprædikenerne her forlængst indtørret til en pedantisk, religiøs
Kancellistil. Den Humor, der glimtvis havde turdet komme til Orde
i de første Ligprædikener efter Reformationen, var der nu ikke
mindste Spor af. Hans Thomsen f. Eks. havde i sin Ligprædiken over
Christian III givet den fornøjelige Anekdote tilbedste om Kongens
kaade Ungdomsstreg som Prins i Kejser Carl V’s Følge i Worms 1521.
Da en Munk prædikede for Kejseren, og herunder skiftevis hævede og
sænkede sig, kom Spidsen af hans Livsnor under den sidste Bevægelse
til stundom at stikke ud gennem en Sprække paa Prædikestolen.
Prinsen havde da ikke kunnet modstaa Fristelsen, men engang, da
Snoren var ude, slaaet Knude derpaa, saa at den ulykkelige Munk
ikke kunde komme til Vejrs igen, men maatte anraabe Kejseren om
Hjælp. Denne var først bleven højlig fortørnet, men havde derpaa
godmodigt glattet over den unge Mands Mangel paa Respekt for Gud
og Kejser[2]. En saadan Beretning, eller f. Eks. Anders
Sørensen Vedels trohjertelige Forklaring af Grunden til Frederik
II’s Død, Kongens Repræsentationspligt i Drukkenskab, alt sligt
var utænkeligt hundrede Aar efter. Man læse som Modsætning blot
følgende Titel paa en trykt Ligprædiken over en Borgermand 1676:
"Guds Helgenes Handelsstad, paa Jorden i Strid, i Himlen i Sejr,
fremsat af Epistlen til Hebræerbrevet 12. Cap. 22-24 Vers, og
over den ærlige, højagtbare, fordum velvise Raadmand, tro og
umistelige Kirkeværge, vel fornemme Borger i Horsens, nu i Gud
højsalig Himmelborger, Johan Andersøn, dér hans Lig hæderligen
med kristelige Ceremonier blev nedsat i Horsens Klosterkirke
Tirsdagen den 29de Aprilis 1674, i anseelig gejstlig og andre
Guds Børn folkerig Forsamling, enfoldigen forhandlet



[1] Corp. Statut. Slesv. II 308-10.
[2] Christian III’s Historie ved Krag og Stephanius
I 438.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free