Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemmel af den hellige Skrift vrangeligen paafundet haver"[1]. – Ak, Gud ja!
Men ærgerligt maatte det dog alligevel være, blot man kom saa
kort hjemmefra, som over til Als, at se, hvorledes Offeret ved
Begravelse her fremdeles trivedes efter Reformationen, uden at
nogen Moderssjæl tog Anstød deraf. Endnu i Aarhundreder efter
kunde man i Præsters Optegnelser her læse Regnskab over, hvad de
havde tjent i Offer ved saadan Lejlighed: for en Kone død i
Barselseng, 11 Mark Lybsk; for en Herredsfoged, 31 Mark og 10
Skilling; for en Ædelknabe 8 Mark og 12, osv. osv. Og altid
ofrede de kære Mennesker, der mødte, rede Penge, som var dobbelt
velkomne, hvor Betalingen for Tjeneste kunde lyde som saa: "fem
Gæs til Skt. Mikkelsdag og to Skæpper Humle". Hvor broderlig lød
ikke en Ordning som denne: Provsten Hr. Joh. Brandt blev begraven,
hans Brodersøn holdt Ligprædiken over ham, og "Hr. Laurits i
Svenstrup stod for Alteret og tog Offeret"[2].
Sammenlignet hermed var det kun kummerligt, hvad Christian III
bød sine Præster i Vederlag for al med Begravelse forbunden
Ulejlighed. Ifølge Kongebrev af 5te September 1539 blev
Taksten for Hallands Vedkommende ansat saaledes: "Et Menneske,
som annammer Sakramentet, skal give Sognepræst 10 Skilling til
Jordefærd. Børn og andet ungt Folk, der ikke annammer
Sakramentet, skulle give 5 Skilling til Jordefærd. Degnen skal
have 3 Skilling af hvert Lig, som jordes og det formaar". For
Skaanes Vedkommende blev denne usle Takst endnu yderligere
beklippet, idet ældre her skulde give Præsten 5 Skilling,
Kirken 5 og Degnen 5; Ungfolk halvt saa meget[3].
En saa lurvet Betaling var knap Vederlag for Slid paa
Støvlesaaler og for Vokspletter paa Kjortel.
Heldigvis var der dog noget, der hed at give mere end den
karrige Takst. Takst var overhovedet et stygt Ord, der mindede
om Ufred og ikke burde høres blandt Guds Børn og fromme
Jævnkristne. Men dernæst var den katolske Kirke god at være
Arvtager efter. Betænksomt havde den sørget for Frugtbarhed
ved Overrisling fra dobbelt Side. Offeret, de efterlevendes
Gaver ved Begravelse, var for lidet at regne mod den Gave,
Kirken havde hjulpet den døende med at bestemme som sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
