- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
259

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var en Handling, der aldrig var ganske ens, og derfor hver Gang
udførtes med Førstegangs Uøvethed. Ikke uden Grund hed det da:
"Liget skal nedsættes i Graven, dog foruden Bulder og Stim, saa
meget som muligt er"[1]. Samtidigt var Handlingens alvorlige Indhold
saa let forstaaeligt. For sidste Gang saas den døde blandt de
levende. Nu luktes Graven over ham.

Medens disse Indtryk vilde være de nærmestliggende for en af os,
om vi kunde have overværet en Begravelse i det 16de Aarhundrede,
veg de hos Datiden eller blegnede dog for andre, som der hørte
Samtidens Sagkundskab til for at opfange. Hvor staar den døde i
Kirken? og hvor skal han begraves?
er Spørgsmaal, der i Nutiden
sjældent formaar at volde Sindsbevægelse. Svaret er jo i de
allerfleste Tilfælde saa ligefremt og dagligdags: Kisten staar
paa sædvanligt Sted i Kirken og skal begraves paa Kirkegaarden.
– Anderledes dengang.

Det første, alle Blikke mønstrende havde søgt, da man kom ind i
Kirken, var dette: hvor var der gjort Plads til Baaren? I Koret,
lige foran Kordøren, foran Prædikestolen eller blot ved Indgangen,
ja, maaske blot i Vaabenhuset. Det var en Rangfølgens Trinrække,
hvor i det 16de Aarhundrede endnu intet Regerings Magtsprog havde
sat Grænsen, men alt afgjordes efter vedkommendes Anseelse og de
efterladtes Offervillighed. Men netop derfor havde Svaret i hvert
enkelt Tilfælde saa afgjort Nyhedens Interesse og lagde saa stærkt
Beslag paa de kyndiges Opmærksomhed. Ligesom det at være død var
højst forskelligt: at være med Jesus i Paradis, blot ligge i
Abrahams Skød, eller at pines svarligt, saaledes var der ogsaa –
særlig for en Adelsmand – stor Forskel paa at begraves: fra selve
Koret, blot fra Kordør, eller som en anden Pjalt langt nede i
Kirkeskibet. Indtryk som disse kunde fylde med Glæde, Stolthed,
Misundelse, Bitterhed for hele Dagen, ja meget længere, og udgjorde
det fineste Indhold af den vanskeligste af alle Samfundsvidenskaber:
Gradmaalingen af en "ærlig" Begravelse. – En Efterklang af det
samme kendtes endnu i det 19de Aarhundrede mangensteds paa Landet i Norden.
Om Prædiken skulde holdes i Kirken eller blot paa Kirkegaarden, var et
Spørgsmaal, der afhang af den afdødes Anseelse og de efterlevendes
Betalingsvillighed. Præsten var den afgørende, men var selv dog i
mange Maader afhængig af den


[1] Kirkehist. Saml. 3die Række V 634.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free