- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
264

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plads i hele Kirken og være Vidne til Følgets Forbavselse ved at
se Gulvbrædterne blive løsnede netop her. Det var en Ære og en
Hæder, som man kunde ønske, at det salig Lig selv havde kunnet
opleve. Enhver, der var kommen lidt til Skelsaar og Alder, vidste
paa en Prik, hvor alle hans Bekendte laa. "Hart ved den store
Lygte", "hos den venstre Side ad Højalteret", "udenfor min Hustrus
Stol", "som den nye Font nu staar"[1], o.s.v.

Men hvad var der egentlig i Vejen for, at man selv i levende Live kunde
opnaa denne Nydelse
? Man maatte jo kunne købe sig et fornemt
Lejersted i Kirken, belægge det med Ligsten, hvorpaa Figurer, Navn,
Livshistorie, Vaaben eller Bomærke, Aarstal og alt Tilbehør var
indhugget, blot paa de sidste Tal i Aarstallet samt Dato nær, der
jo altid kunde sættes til bagefter. Det vilde være en pirrende
højtidelig Fornemmelse, hver Søndag at sidde i sit Stolestade og
læse Indskriften paa sin egen smukke Gravsten
, ligesom man jo i
Hjemmet nød at se sin velhavende Ligkiste, den standsmæssige
Ligdragt og den sandfærdigt rosende Fremstilling af Ens Liv, som
man selv havde forfattet. Fra det 16de Aarhundredes Midte blev
dette temmelig almindelig Skik. For at nævne et Par Eksempler fra
Købstadbefolkning, saa havde Købmand Ole Bager i Odense fra 1576
ved hver Gudstjeneste i Graabrødre Kirke sin Gravsten for Øje med
Paaskriften:

         Ole Bager i Odense lod lægge denne Sten,
         Thi han agter her at hvile sine Ben,
         Og hans kære Hustru og Børn dertil;
         Om den gode Gud det saa have vil.

Han fandt selv Ideen saa god, at han ogsaa forærede sin Datter en
Ligsten til hende og Børn[2].

Mindre heldig som Versemager var Borgmester Anders Christensen i Skelskør.
Hans Indskrift, hvor Dato og Aar synes senere indhugget, lyder saaledes:

         Under denne smukke Sten
         Hviler sine rolige Ben
         Anders Christensen hedder,
         Som var Borgemester here.
         Hans Sjæl hos Gud er visselig.
         Han døde [Mai den 19] Dag
         Og blev saa lagt i denne Grav [1560].


[1] Norske Magasin I (10.
Novbr. 1562. 3. Januar 1565. 22. Febr. 1566.) -- Nyt hist. Tidsskr.
V 157.
[2] Vedel Simonsen: Bidrag til
Odense Byes Hist. III 98-99. 131. 135.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free