- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
268

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"lod Kirke og Epitafium oprette, at deres Minde ikke aldeles
skulde blive forgjæt".

         "Thi naar Udarvinger de tage Gods og Peng’
         "Hukommelse om de Døde varer da ej læng’[1].

Færdig Kiste og Gravsten, ja, nyopført Kirke var da ikke Varpetove
til den næste Verden, men Fortøjning til denne, dersom ligegyldige
Fjærntbeslægtede, "Udarvinger", vilde skubbe de afdøde til Side.

*



Een Ting synes dog at maatte blive en nødvendig Følge af de i
Live anbragte Ligstene og Mindesmærker: Overraskelsen gik tabt,
naar Baaren eller Kisten paa Begravelsesdagen bares til Graven.
Enhver kendte forud dens Plads. Paa ingen Maade! Der var jo
ikke det mindste i Vejen for at bevare sin Frihed til det
sidste, anbringe Ligsten og Mindetavle i een Kirke og
begraves i en ganske anden
. Da Kansler Johan Friis 1570 laa
dødssyg i Køge, ønskede han, at hans Lejersted skulde være
i Vor Frue Kirke i København, hvor hans to Broderbørn "foran
Prædikestolen ligge begravne, og forvente i deres Sovekammer
en ærefuld Opstandelse". Forgæves indvendte Rigsraad Bjørn
Andersen herimod, at han jo alt havde beredt baade Grav og
Epitafium i Hesselager Kirke. Kansleren afviste ham med Davids
Ord: "Herrens er Jorden og al dens Fylde" og fik ganske rigtig
sin Grav i Frue Kirke.

Flere fulgte Johan Friis’ Eksempel. Over ikke faa af Datidens
bekendte Mænd findes den Dag i Dag flere Gravstene paa vidt
adskilte Steder[2], og Mellemtiden har vel tilintetgjort
en Del. Slige Ligstens-Oplysningerom, at "herunder hviler" den og
den, er derfor Faldgruber for den historiske Granskning. Naar det
saaledes f. Eks. paa den her (Fig. 59) gengivne Gravsten af 1535
fra Torup Kirke paa Halsnæs (Sjælland) usædvanligt – men netop
derfor saa troværdigt – hedder: "Her ligger Fru Kirstine Skave,
Hr. Jacob Trolles til Lillø, og hendes Søn Niels Trolle til Torup",
saa er end ikke dette sandt. Kirstine Skave døde ganske rigtigt
18de September 1534 og hendes Mand, Hr. Jacob Trolle,



[1]
Familien Skeel ved V. S. Skeel. S. 122-23 (Kbhvn. 1871).
Trykt som anuskript.
[2] Leffler i Aarb. f. nord. Oldkynd. o. Hist.
2den Række III 87-93.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free