- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
295

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ihjelstukken af Rasmus Kok, og blev Rasmus Kok samme Tid bandet
eller soret fredløs"[1].

Disse Drabstilfælde var de mere ligefremme, hvor det meste var
bekendt forud. Endnu større Opsigt og Spænding vakte naturligvis
de, hvor Beskyldningen rejstes uventet, og Beviset for, at Drab
forelaa, var vanskeligere at føre. Dette gjaldt f. Eks. næsten
alle de Tilfælde, hvor vedkommende var bleven ombragt ved
Trolddom. Her kunde baade Beskyldning og Bevis vælge de
besynderligste Veje. Et dobbelt uventet Træf var det endelig,
naar ogsaa Tilstaaelsen her meldte sig af sig selv ved Graven.
Som da f. Eks. Præsten Hr. Peder i Spjellerup den 21de Juni
1608 stod paa Kirkegaarden med sin lille, vanføre Søn ved
Haanden og ventede ved en Grav, hvori en Dreng just skulde
begraves. Saa kom Gertrud Laurids’s og stillede sig paa den
anden Side Graven, mens Klokkerne ringede. Præsten vilde gaa
lidt, indtil de kom med Liget, men Gertrud raabte efter ham:
"Hr. Peder! Hr. Peder!" og da han spurgte, hvad hun vilde,
tilstod hun, at hun var Aarsagen til, baade at hans Søn var
vanfør, og at den Dreng, der nu skulde begraves, var død.
Præsten maatte sværge med "Helgens Ed" for Sjællands Bisp,
at saa var tilgaaet. Og dog undgik Gertrud mærkeligt nok at
blive brændt, saaledes som hendes Veninde, Kirsten Hansen af
Vemmetofte, der blev brændt ved Fakse. Peder Nielsen i Høsten og
de 16 andre Nævnsmænd vilde ikke sværge Gertrud Trolddomskunst
paa, og det uagtet hun bevisligt var en Heks, da hun ved en
anstillet Vandprøve ikke havde kunnet synke paa fire Favne
Vand[2].
Satans Børn er tidt i Ledtog sammen.

Ganske sikker paa ikke at blive udlagt som Drabsmand kunde
egentlig ingen være. Lensmanden Tyge Brahe paa Vemmetofte
havde f. Eks. ved sin Hustrus Begravelse i Køge 1639 nær
angivet deres Læge, Tancred Lejel, som hendes Drabsmand,
fordi denne for et halvt Aars Tid siden havde givet hende
et meget stærkt Afføringsmiddel. Det var meget troligt, at
dette havde forkortet hendes Liv. Men saaledes kurerede jo
alle den Gang. Tyge Brahe foretrak dog at klage til Kongen
og til Konsistorium over Lægen[3], og hermed løb
Sagen i Sandet.

*




[1] Danske Samlinger V 277.
[2] Chr. Brasch: Vemmetoftes Hist. I 135-40.
[3] Olai Wormii et ad eum
doctorum virorum epistolæ. II 762. -- Thomas Bartholin:
Cista medica Hafniensis. loculus 49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free