Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op, og at Hr. Lage havde undladt at indbyde Lage Ulfstand, kunde
omtrent svare til, at denne havde sigtet paa ham med sit Fyrrør
over Baaren i Kirken.
*
Saa voldsomme Optrin, som ved Niels Ulfstands Begravelse, hørte
naturligvis til Sjældenhederne. Tvivl om Dødsmaaden og Spørgsmaal
om Drab laa jo i Reglen ikke for. Derimod forekom ved de fleste
Begravelser Spørgsmaalet om den afdødes Efterladenskaber.
Dette Spørgsmaal var i Datiden mere indviklet end nu til Dags.
Én Ting føler man sig i vore Dage sikker for: efter Døden kan
den afdøde ikke fremdeles foretage Omsætninger. Men ogsaa
herfor maatte man den Gang tage sig i Vare. Manden var vel
død, men ikke hans Evne til at udstede retsgyldige Dokumenter.
Denne Evne knyttede sig nemlig ikke til hans Haand og
Underskrift, men til noget, der havde siddet paa hans Haand i
Form af Ring: hans Signet. Ikke uden Grund bar man derfor altid
Signetringen paa sig. Man gjorde det ikke blot for at have Signetet
ved Haanden, men først og fremmest for, at ingen anden skulde faa
det i Hænde.
Angaaende Dokumenter og deres Beviskraft mente man som saa:
Nogle kejtet skrevne Navnetræk nedenunder kan man knap selv
bagefter genkende, endsige forlange, at andre skal tage som
Bevis. Men i Seglet har man Aftryk af Manden selv og hans
Vaaben eller Mærke. At det er hans, kan han – men ogsaa kun
han – til enhver Tid bevise ved Hjælp af sit Signet. Og skal
der være Gavtyvestreger, saa er Navnetrækkets Streger langt
lettere at eftergøre end Seglets. Det var samme Tankegang
som den, Nutiden følger med Hensyn til Seddelpenge. De herpaa
skrevne Navne beviser for Almenheden kun lidet og lader sig
let efterligne; det er Stemplet, der er det afgørende. Man
havnede da i hin Tid nødvendigt i følgende Grundsætning: Et
Dokuments Beviskraft beror paa dets vedhængende Segl. For
blot at nævne eet Eksempel: I Kongens og Rigsraadets Dom af
1557 i en Sag mellem Fru Kirstine Lykkesdatter til Nørlund og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0304.html
