- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
33

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brændte. Var dens indre Rum stenbelagt, saa at det hele hævede
sig lidt over Gulvet, kaldtes den for Åre eller Arne (Romernes:
ara).[1] Var der kun Jord i Bunden, der oprindeligt
eller ved Brug huledes ud, kaldtes det gerne for Grue (Grube,
grufva). Røgen fra Ilden trak ud gennem Lyren i Taget lige
ovenfor (Fig. 30).

illustration placeholder

Fig. 30. Tværsnit af Fig. 29. Arnestuen paa Kvæstad, Valle i Sætersdalen.
(Efter "Kunst og Haandværk".)

Denne Form for Ildsted brugtes i det 16de Aarhundrede, saavidt
man kan skønne, af Bønderne i det østlige Norge[2] og desuden
vistnok paa mangt et Sted i Sverige og Danmark, hvor Forholdene
tillod det. Den forudsatte nemlig Rigdom af Brændsel. Thi uafbrudt
maatte Ilden næres med nye Brændestykker, og lige saa hyppigt
maatte Døren aabnes for at give fornøden Træk og tvinge den
kvælende Røg til at søge ud ad Taghullet. Loft og Vægge antog
derfor i slige Stuer hurtigt et sodet Anstrøg, og selv om man
skurede Væggens Tømmerstokke, drev de det kun til at ligne blankt
Ibenholt.

Ulemperne ved denne Slags Ildsted var tydelige nok. Beboerne
levede i en evig Blanding af Røg og Træk. Men det frembød dog
ogsaa visse Fordele. Til enhver Tid kunde man faa Mad tillavet
ved Baalet, og kom man gennemvaad ind, kunde man paa en af
Bænkene ved Arnen skiftevis blive tørret og gennembagt paa den
mod Ilden vendte Side. Hertil kom, at naar Mørket faldt paa,
lyste Ilden i Stuen (Fig. 31). Omkring dens Blus kunde mangt et
Arbejde udføres, og selv ved Midnats Tide, naar Mørkets Magter


[1] Hr. Professor Dr. Vilhelm Thomsen har velvilligt
gjort mig opmærksom paa, at det nordiske Ord "Arne", "Åre" og det
latinske "ara" ikke kan antages at komme af samme Rod. I saa Fald
bortfalder den verbale Overensstemmelse, men det vil sés, at den
reale alligevel bliver tilbage: Ildstedets Form og dets Plads midt
i Huset.
[2] Om Brugen i det
16de Aarh. se Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 421 fg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free