Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 35 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arnen med en stor Grotte, der i Danmark oftest var af Ler, i
Norge og Sverige af Sten. Naar Ilden tændtes, ophededes Grotten
efterhaanden, men selvom Ilden siden gik ud, slap Leret eller
Stenen ikke den modtagne Varme, men afgav den kun langsomt i en
mild Udstraaling. Herved var meget opnaaet. Man behøvede blot
højst to Gange i Døgnet at tænde et Baal i Grotten. Naar den var
gennemvarm, ragede man Gløderne ud i "Gruen", som man endnu
kaldte den aabne Rest af Arne foran Ovnen, og over disse kunde
man saa koge Maden[1] (Fig. 32, 33 og 34).


Fig. 32. Ovn af Stenheller
(i Røgovnsstuen i de Sandvigske Samlinger i Lillehammer).

En nødvendig Følge af denne Forbedring blev, at Ildstedets Plads
maatte forandres. Arnens Ild varmede ligeligt til alle Sider,
derfor var den bleven anbragt midt i Stuen. Men der var Forskel
paa den svagere Varme, der kom fra Ovnens Nakke, og saa den
glødende Aande, der strømmede ud fra dens Gab. Desuden krævede
Ovnen stærkere Træk for at komme i Brand. Den flyttedes derfor
ned til Stuens sydvestlige Hjørne ved Siden af Indgangsdøren,
hvor den paa engang var Trækken nærmest og med "Ovnsmunden" vendt
ud mod Stuen kunde opvarme den hele (Fig. 35).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>