- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
74

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nydannelser: Loftsstuer, Barfred, Stabbure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskelligt, snart "Bur", "Bod", "Binghus", "Kælder" eller andet.
Det udmærkede sig ved sine svære Tømmerstokke, der i Danmark
vistnok ofte hvilede paa Stensætning. Daglige Fjender, der
skulde holdes ude, var foruden Fugtighed tillige Rotter og Mus.
Derfor var i Sverige og Norge "Boden" eller "Buret" gerne bygt
ikke paa den bare Jord, men med Luftræk forneden (Fig. 67-69),
ofte hvilende paa Stolper, der som drejede Ben blev tykkere
opefter, saa at de ubudne Gæster ikke kunde bestige dem.[1]
Af samme Grund blev der gjort et Mellemrum mellem Boden og dens
Trappe, saa at det heller ikke ad denne Vej blev de smaa firbenede
muligt at bestige den (Fig. 69). Fig. 70 viser Bygningsskikken paa
Færøerne.

illustration placeholder

Fig. 71. Bur paa Godset Bjørvik i Østergotland.

Indvendigt udgjorde Huset i sin simpleste Form kun et eneste Rum,
der, mørkt til daglig, kun fik sit Lys, naar den forsvarligt
tillaasede Dør, dets eneste Aabning og Adgang, opluktes. Under
sædvanlige Forhold et fortræffeligt Gemmested. Selv Tyve kunde
kun sent, og forsaavidt de var væbnede med Økse, trænge derind.

Tidligt fristede "Boden" eller "Buret" til at bygge videre. Her
var jo intet til Hinder for at anbringe et andet Stokværk
ovenover. Og dette øvre Stokværk kunde brede sig ud over det nedre
(Fig. 71), saa at der foroven blev Plads for en Svalegang (Fig. 72
og 73). Adgangen hertil kunde gøres saa sikker som ønskeligt: en
løs Stige eller "Bro" som man trak op efter sig, naar man var
deroppe. Hvor kunde her ikke være smukt, naar dette Loftsrum
indrettedes godt! Enten et Lyrehul i Taget, eller Lyset ind fra
den aabne Dør ud til Svalegangen med dens stavtremmede Glugvæg.


[1]
Peder Claussön Friis: Samlede Skrifter. Kristiania 1881

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free