Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten, Kamin, Kakkelovn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man egentlig ikke fortænke ham i. Uafbrudt maatte – i Ribe i
det mindste – Taksterne fastsættes paany. Ganske Uret kan man
ikke give Rakkeren i, at der var Forskel paa at rense en
almindelig lille Skorsten og saa en, der var "to eller tre
Lofter høj". Magistraten vilde have Taksterne sat efter de
første, Rakkeren naturligvis efter de sidste.[1]
Men én Ting undrer uvilkaarligt Nutiden, det er Styrken af
den Modstand, det medfødte, ubevidste Had mod al offentlig
Renlighed og Fællesvel, som her havde givet sig et nyt Udslag.
Endnu engang havde man overdraget Omsorgen for et kommunalt
Anliggende til Samfundets forbandede: Rakkeren. Han herskede
nu over Gadernes, Gaardenes og Bygningernes Renligholdelse og
delvis over Fængsels- og Veterinærvæsnet. Nutiden vilde kalde
ham Direktør for de og de ... væsner, med Titel eller Rang som
Etatsraad. Datiden taalte ham ikke i samme Stue som andre. Man
foragtede den Bænk, hvorpaa han havde siddet, kasserede det
Bæger, hvoraf han havde drukket. Og undte man ham en Drik Øl,
skænkede man i hans Bæger med venstre og med bagvendt Haand.
Han var Samfundets Udskud, men vedhængende som dets Skygge.
En "uærlig" Mand.
Skorstenen selv derimod var Samfundets Kælebarn. Gammel i
Gaarde, som den alt var, havde den dog endnu ikke tilegnet sig
Alderens Adstadighed. Hele det 16de Aarhundrede igennem vedblev
den med ungdommelig Livlighed at skifte Ham, saa at man næsten
har ondt ved at kende den igen under de mange Forklædninger.
Den begyndte som Skorsten, endte som Kakkelovn.
For at forstaa hele denne Bevægelse, hvor der tilsyneladende
blot ganske vilkaarligt legedes med Navne og Former, behøver
vi kun at mindes den Udvikling af Ildstedet, som vi alt har set.
Hvad her nu foregik i Købstadboliger, Herregaarde og Slotte var
blot en Gentagelse af den ældgamle Strid mellem Arne og Ovn.
Som Goderne ved hver af disse i sin Tid havde søgt at vinde
Tilhængere for sin bestemte Ordning, saaledes ogsaa nu. Blot
var Midlerne nu rigere og mangfoldigere. Opvarmningen i Norden
har fra tidligste Dage indtil det 19de Aarhundrede svinget
imellem, hvorvidt aabent Ildsted eller Ilden anbragt i dækket
Beholder var at foretrække. Da Skorstenen helt op gennem Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
