- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
8

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herregaarde og Slotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Slægtleds Synsmaade; bestandig videre udviklet omsluttede
den Erfaringer lige fra Normannernes Dage ned til Datiden. Men
det, der giver det 16de Aarhundrede særlig Interesse, er, at vi
her træffer denne Tanke endnu fuldt og rent gennemført, præget
i Sten paa en Maade, hvor intet vidner hverken om skortende
Evne eller om Tvivl og indtraadt Forfald. Mange gunstige
Omstændigheder maatte træffe sammen for at frembringe denne
Blomstring. I Forening skabte de et Glanspunkt i den nordiske
Bygningshistorie. Ingensinde hverken før eller efter har
Bygningskunsten hos os i den Grad været ypperste Tolk for, hvad
der laa paa Sinde, saa fyldigt som da formaaet at udtrykke paa
engang Virkelighedens Krav og den Enkeltes Attraa og Længsler.

Vil vi søge at forstaa Grunden til denne mærkelige Fremtoning,
saa laa Hovedforudsætningen først og fremmest i
Samfundsforholdene, der gjorde sligt et stensat Forsvar nødigt.
Men denne Nødvendighed, der i umindelige Tider havde været
tilstede, var yderligere bleven ægget paa forskellig Vis. Retten
til at befæste Gaarde havde lidt et betydeligt Skaar under
Dronning Margrethe; i Nørrejylland havde hun endogsaa ligefrem
forbudt det.[1] Forbudet stod ved Magt i omtrent 100
Aar, indtil Kong Hans’ Tronbestigelse.[2] Saa kom
Reformationstiden og Unionens Opløsning med dens Kampe, fremfor
alle Grevens Fejde i Danmark. Her førtes det blodige Bevis for,
hvad det betød ikke at have Gaarden i fuldstændig Forsvarsstand
paa Farens Dag. En almindelig og dybt følt Trang til Befæstning
blev Følgen. Længe opstemmet, nu pisket frem, rev den som en
ustandselig Strøm alle med sig.

Enhver vilde sikre sig, hvad det saa end skulde koste. Og det
lod sig virkelig udføre. Kapløbet mellem Artilleri og Panser, som
vor Tid har set foregaa for Skibes Vedkommende, fandt dengang Sted
paa et andet Omraade. Den enkelte Ridderrustning havde vist sig
for svag, en Brynje kunde gennembores af Pistol som af Bøsse. Men
Væddekampen overførtes da paa et nyt Felt, mellem Kanoner og Brystværn.
Foreløbig tegnede det til, at Murene skulde sejre. Dækket bag favnetyk
Stensætning kunde man le ad de smaa Bagladnings-Kanoner. Vel
forandredes snart Forholdet, da man opfandt Forladnings-Skytset; men
Følgerne af denne Opfindelse tøvede for Nordens Vedkommende en god
Stund med at indtræde. Endnu langt ind i det 17de Aarhundrede


[1] Arild Huitfeldt: Danmarckis Rigis
Krönicke. Kbhvn. 1650. I 605.
[2]
Samme Skrift II 972. -- Aarsberetninger fra det Kgl. Geheimearchiv
II 54. -- I den saakaldte Calmar Reces af 1483 tillades det ligeledes
Adelen at befæste sine Gaarde. Joh. Hadorph: Twå gambla Swenske Rijm-Krönikor II (Stockholm 1676) 331.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free