Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som fuld Mur af fletvis sammenføjede Mursten blev den dog
aldrig. Derimod var den naturligvis meget billigere.
I Ydervæggens Udstyr gjorde der sig en vekslende Smag gældende.
Den ældste Mode var at bygge Muren af Kampesten. Dette faldt
naturligt ikke blot i Sverige, hvor sligt Bygningsemne tilbød
sig af sig selv, men ogsaa i Danmark, hvor Teglværker længe var
sjældne og Mursten kostbare. Oprindeligt tog man blot de raa
Kampesten og føjede dem sammen, som Formen bedst kunde passe.
Endnu i Aaret 1545 byggede Gustav Vasa det mægtige Kronoberg
Slot i Smaaland af utilhugne Kampesten.[1] Men
allerede tidligt blev det Skik først at hugge dem i Firkant,
danne dem til Kvadersten, førend de brugtes. Den sidste
Fremgangsmaade var selvfølgelig den dyreste, men gav baade en
smukkere og fastere Mur. Ikke faa Kampestensbygninger fra det
15de og 16de Aarhundrede er endnu bevarede i Danmark. Den østre
Fløj paa Tirsbæk er saaledes opført indtil Vinduerne i andet
Stokværk af utilhugne Kampesten; i den nordre Fløj er ligeledes
anvendt raa Kampesten, dog ogsaa Mursten.[2] Ørupgaard
i Skaane er det mægtigste Vidne om den ældre Bygningsmaade med
utilhugne Sten; Hovedbygningen er 88 Fod lang og 65 Fod høj med
Mure i Kælderen af syv Fods Tykkelse.[3] En
Overgangsform danner Glimminge i Skaane, hvor alle Ydermure, og
Skillevæggene tillige, er byggede af utilhugne Sten, medens
Husets fire Hjørner er opførte af veltilhugne Kvadersten [4] (se
Fig. 34, Side 43). Begge disse Gaarde er iøvrigt vistnok byggede
af samme Mand omkring Aar 1500. Den sidst opførte, store
Kampestensbygning i Danmark synes at have været Timgaard i Jylland,
som byggedes henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede. Den bestod
af fire Længer, hvoraf de tre for en stor Del og den fjerde
tilligemed de to Taarne helt og holdent var af Kvadersten.[5]
Allerede i den første Halvdel af det 16de Aarhundrede begyndte
imidlertid Teglværkernes Antal stærkt at stige, og i Forbindelse
hermed stod en stedse voksende Smag for Teglstens-bygninger. Især
i Danmark fortrængte brændte Sten saa godt som ganske
Kvaderstenene, og det langt overvejende Flertal af det 16de
Aarhundredes Herregaarde og Slotte byggedes af dette let
haandtérlige Emne. Et Minde om Kampestenstiden holdt sig
dog i Bygningernes Fodstykker. Den Gang som nu var det Skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
