- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var baade "loftlam" og "taglam", saa at "der ingen Værelse var
i samme Hus med Stuer og Kamre". At Bryggers og Køkken ogsaa har
været derefter fremgaar af, at de var byggede paa Støtter, en
Bygningsmaade, der, selv om den havde været almindelig i Danmark,
den Gang længst var opgiven.[1]

Hvad der gjaldt Straatagene i Danmark, gjaldt ogsaa, om end i
mindre Grad, Spaantagene i Sverige. De hørte ganske vist ikke til
paa en velbefæstet Borg, men i en snæver Vending eller rent
foreløbig lod de sig alligevel anvende. Selv det prægtige Upsala
Slot maatte i nogen Tid tage til Takke med denne tarvelige
Bedækning, for Anstands Skyld dog overstrøgen med Farve, saa at
det lignede Kobber.[2]

Den almindelige Tagbeklædning for Borge i Norden var naturligvis
af langt stærkere Art. Her herskede imidlertid en vis Vilkaarlighed
i Valget. Nogen bestemt Regel, endsige nogen tydelig Udviklingsgang,
synes ikke at kunne paavises. Sagen var vel den, at alle maatte være
enige om, at Kobber var det bedste, men tillige det dyreste, saa at
det for mange kun blev et fromt Ønske at besidde sligt. Hertil kom,
at det langtfra altid var ved Haanden. Selv i Sverige, der dog
frembragte dette Metal, kunde det stundom endog for Kongen falde
vanskeligt nok at faa Plader af lutret Kobber, just naar de skulde
bruges.[3]
I Danmark maatte man først bestille det hos
Tolderen i Helsingør, der hyppigt atter maatte forskrive det fra
Danzig, Lybæk eller andensteds,[4] saa Vejen blev lang og
Transporten dyr, før man fik det. Det var da vistnok kun faa Slotte,
der havde fuldt Kobbertag. Paa Kronborg[5] (Fig. 106) og
maaske Stockholm Slot[6] nær har næppe mange været saa
rigt udstyrede. For Herregaardes Vedkommende var det alt en særlig
Pragt, naar, som paa Nørlund i Jylland, blot Hovedlængen var
kobbertækt.[7] Derimod anvendtes det hyppigere til Spir. Frederiksborg;[8] Antvorskov Slot,[9] Borreby,
Visborggaard, Sandholt, Rygaard, Overgaard, Nørlund[10](Fig. 107)
o. fl. havde Kobberspir paa Taarnene. Men selv paa Kalmar Slot var kun "Kurtaarnet" kobbertækt, de andre maatte nøjes med Blytag.[11]
Til Blaataarn i København, der ombyggedes og forhøjedes i Anledning
af Christian den Fjerdes Kroning, anskaffede man baade Bly og Kobber, rimeligvis for at nøjes med Blytækning paa de mindst synlige Steder.[12] Kobberets grønligt anløbne


[1] Cancel. Aflev. Besigtelser
no. 189. B. 38. R. A.
[2] Silfverstolpe: Hist. Bibl. I 268. --
Befaling om at tække Taarnene om Kalmar By med Spaan smstds. II 126.
-- Spaantag paa Vindeltrappen paa Odensegaard. V. Simonsen: Odense
Bys Hist. II 2, 191.
[3] Silfverstolpe: Hist. Bibl. I 268.
[4] Se f. Eks. Tegnelser over alle Lande 14 Juni 1562 (R. A.) om det Kobber, der blev brugt til Frederiksborgs Slotstaarne. -- Sjællandske Tegnelser 12 December 1595 og 4 Mai 1596 (R. A.) om det, der kom i Blaataarn i København. -- Kobberet til Kronborg købtes eller bestiltes naturligvis ligeledes af Tolderen i Helsingør. (Øresunde-Toldregnskaberne 1578-85. R. A.). Underligt nok betaltes der i Aaret 1590 en Sum "til Churfyrsten af Sachsen for Tækkekobber til Kronborg Bygning", unægtelig en lang Omvej, hvis Kobberet er bragt derfra hid og ikke blot er en Kurfyrsten tilhørende Ladning, der er standset ved Helsingør. Rentemester-Regnskab 1590. R. A.
[5] Store Mængder af
Tækkekobber til Kronborg se Danske Samlinger V 147-49 og Øresunds-Toldregnskaberne
-- Ved Midten af det 17de Aarh. omtales Kronborg i Dureils Relationer som tækket med
Kobber. (Suhm: Samt. t. d. danske Historie II 3, 70). Aar 1836 var de tre Længer kobber
takte, men den østre blytakt. (Arnholtz: Cronborg Slots og Fæstn. Hist. Helsingør 1836 S. 87-92).
[6] Selv paa Stockholm Slot var der enkelte Bygninger, hvor der ikke fandtes Kobbertag. Maaske var dette dog Bibygninger. Silfverstolpe: Hist. Bibl. I 209 og II 211 Anm. -- Ifølge Suhms nye Samlinger III 98-99 var paa Københavns Slot de fire Længer kobbertakte, den femte ind mod Byen var kun teglhængt.
[7] Richardt og Secher: Prospekter af danske Herreg. XVIII Nørlund.
[8]
Tegnelser over alle Lande 14 Juni 1562 og
5 Januar 1582. R.
[9]
Sjællandske Tegnelser 24 August 1592. R. A.
[10] Richardt
og Becker (Secher) : Prospekter af danske Herregaarde. De paagældende
Gaarde. -- Pontoppidans danske Atlas III 581, 584.
[11] Silfverstolpe:
Hist. Bibliothek II 112. -- Rudbeck: Sveriges Städer II 91.
[12]
Sjællandske Tegnelser 12 December 1595. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free