- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
125

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupler. Spir. Kviste. Fløje - Anlægets Uregelmæssighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at dømme maa de have været dygtige Folk, der nød mere Anseelse
end almindelige Spillemænd. I København fik de senere Eneret
til at besørge Musik ved Brylluper og Barsler, medens andre
Spillemænd kun maatte bruges i Kældere og Kroer.[1]

*



Hvad der ved Bygningen som Helhed gjorde et ejendommeligt, ikke
altid tiltalende Indtryk, var den Uregelmæssighed, der prægede
Anlæget. Især i ældre Gaarde kunde Øjet ofte forgæves lede
saavel efter Symmetri som Harmoni, et eneste Synspunkt, hvorfra
det hele kunde forme sig til Enhed. Som paa Trods sad tit
Porten skævt paa Huset; sprang her et Taarn uventet frem; stod
Vinduerne i Strid indbyrdes eller manglede ganske, hvor Øjet
ventede dem – paa Skanderborg var et firkantet Taarn bygget saa
skævt, at man fra et bestemt Sted i Haven kunde se alle dets
fire Hjørner[2]
– og alt dette Virvar uden at nogen
tydelig Hensigtsmæssighed traadte forsonende imellem. Var saa
tilmed, som det i de ældste Gaarde plejede, Gaardsrummet snævert,
Murværket plumt og uden Prydelser, kom der noget skummelt og
tungsindigt trykkende over det hele (Fig. 114).

Tiden udviklede sig ganske vist i saa Henseende. Bestandigt
tydeligere paavirket af klassiske Mønstre droges den fremad mod
Klarhed og Enhed. Men selv i dens ædleste Værker lykkedes det
den dog kun delvis at fjærne dette uregelmæssige. Det hører
netop med til den hele Stils mest betegnende Ejendommeligheder,
at Betragteren aldrig veed sig sikker. Ganske uventet kan et
Taarn træde op med en ny Form for Hat, en Kvist skyde frem, et
Vindue blive borte, en forsoren lille Karnap plumpe ud af Muren,
saa dristigt og ubegrundet, at man næsten føler sig som overfor
et levende Væsen med vilkaarlige Livsytringer.

Det er dog et stort Spørgsmaal, om alt dette uregelmæssige og
vilkaarlige ogsaa har taget sig saaledes ud for hin Tid selv,
eller om den ikke hyppigt har haft en anden Nøgle til Forstaaelse,
end vi nu besidder. To vægtige Hensyn leder os til at antage
dette. Der kan nemlig ikke være nogen Tvivl om, at en dybere

[1]
Danske Samlinger V 171, 173, 188. -- Kbhvns. Diplomatarium II 718-19.
III 135-36 og IV 713-14.
[2] E Pontoppidan: Den Danske Atlas IV 187.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free