Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omdøbtes i Slutningen af det Aarhundrede til Ulfeldtsholm. Da
Ellen Marsvin senere købte den, kaldtes den Ellensborg eller
Marsvinsholm; ikke halvt hundrede Aar efter fik den Navnet
Nygaard og endelig Aar 1672 det nuværende Navn, Holckenhavn.
Et Navn er imidlertid en Besiddelse af usikker Beskaffenhed.
Det er en udestaaende Fordring, som aldrig faar selvstændigt
Værd, hvor tidt den end fornyes. Hvad hjalp det, om disse Ejere
nok saa meget kaldte og skrev sig til Trollholm, Ranzausholm
og Viffertsholm, naar gode Venner altid skulde tage fejl og kalde
Gaardene med de gamle Navne: Braadegaard, Holme og Kytrup? Ved at
blive vred gjorde man sig kun til Nar. Men mangen bitter Pille
maatte sluges, førend Sagen kom i Orden.
Kun een var i Stand til at anvende Magt paa dette Omraade, det
var Kongen. Han benyttede sig ogsaa af denne Forret. Da
saaledes det nye Slot ved Sundet fik Navnet "Kronborg" i Stedet
for det tidligere, simple "Krogen", udstedte han en offentlig
Bekendtgørelse herom med alvorligt Paalæg til alle Borgere og
Bønder om fremtidigt kun at bruge Benævnelsen "Kronborg".
Overtrædere skulde straffes med den betydelige Bøde: en levende
Okse.[1] Saaledes stoppedes Munden paa Borgere og
Bønder. Adelen gav sig af sig selv; thi enhver, der blot havde
det svageste Haab om at blive Lensmand, skulde vel vogte sig
for at forspilde sin Udsigt ved ikke at kunne saa meget som
huske Navnet paa et Len. Men kunde end Kongen faa andre til at
lystre, sig selv var han ikke Herre over. Det gør et
uimodstaaeligt komisk Indtryk at se ikke tolv Dage efter
Udstedelsen af hint Forbud et andet Kongebrev udgaa, hvori der
af gammel Vane brugtes det forbudte Navn: "Krogen".[2]
Trods dette lille Uheld maa imidlertid Fremgangsmaaden i det
hele have vist sig som hensigtssvarende. I det mindste anvendtes
der otte Aar efter ganske den samme[3] ved det til Slot
ombygte Antvorskov. Under en lignende Mulkt forbødes det Hvermand
fremtidigt at kalde det for "Kloster".
Midt i al denne bevidste Omdannen af Navne gør det et tiltalende
Indtryk at træffe en Naturplet, hvor alt fik Lov til at skøtte
sig selv, frit at vokse som det vilde. En saadan fandtes
indenfor hvert enkelt Slot og Gaard og omfattede Bygningens
enkelte Dele. I alt dette Virvar af Taarne og Længer var Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
