Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og simpelt tolker Værkets Betydning og ikke taber ved
Sammenligning med Kingos senere. Ham skyldes ligeledes
det fine, lille Dobbeltvers om Tidens Flugt, der er anbragt
paa Urskiven sammesteds.[1]
Men som Regel taget maatte det indrømmes, at de latinske Vers
udmærkede sig ved en vaneglat Tomhed, der opløst i sit Indhold
kun altfor meget mindede om en bristet Sæbeboble. Saa var der
noget ganske anderledes solidt ved Indskrifterne i Modersmaalet.
Bar hine Præget af, at man skulde sige noget, saa var alle disse
Udtryk for, at der virkelig var noget, man vilde have frem. De
delte sig naturligt i to Slags, dem i Prosa og dem paa Vers,
stundom faldt det dog lidt svært at skelne dem fra hinanden.
Til den simpleste Art hørte de, der blot meldte, at i det og det
Aar lod den og den denne Gaard bygge. Saaledes lyder f. Eks.
Indskriften paa Næs (Lindenborg),[2] Svenstrup i
Skaane[3] (Fig. 118) og mange flere Steder. Hvor
ordknap end Formularen var, og hvor lille end Stenen monne være,
saa blev der dog altid Plads til at sætte et "ærlig og velbyrdig"
foran Bygherrens Navn. "Lod ærlig og velbyrdig Corfits Viffert og
Anna Gyldenstjerne bygge dette Hus 1583", hedder det saaledes paa
Lindenborg. Mere Flugt var der straks i en Meddelelse som denne:
Mens jeg i Sverrig fangen vaar,
Da bygte min Hustru denne Gaard,
som Jakob Brokkenhus har sat over Porten paa Nakkebølle.[4]
Naturligt faldt det imidlertid at ledsage den tørre Beretning med
nogle gode Ønsker, indvie Gaarden og dens Beboere til Herrens
Varetægt. Men her var Faren den, at man let kunde slaa ind i en
vis bred Prædiketone og derved ikke blot berede Stenhuggeren
Vanskeligheder, men ogsaa berøve Indskriften sin Fynd. Især Damer
synes at være bukkede under for denne Fristelse. Karen
Gyldenstjernes Indskrift paa Rosenvold holdt sig endnu nogenlunde
indenfor de rette Grænser: "Anno 1585 lod jeg, Karen
Gyldenstjerne, salig Holger Rosenkrandses til Boller, dette Hus
opbygge i mit Enkesæde til mine to Sønner Otto Christoffer
Rosenkrandses og Frederik Rosenkrandses Bedste. Gud bevare os,
at vi maa leve udi Gudsfrygt! Amen."[5] Men Mette
Rosenkrands kan næppe siges at have undgaaet Skæret: "Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
