- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev sat paa Dansk. Den er øjensynligt forfattet paa Tysk, thi kun
saaledes fremkommer Rimet. (Friederich – ich.)

Lidt mere grovkornet buldrede Kasper Markdanner løs. Rygtet
vilde vide, at han var en naturlig Søn af Christian den Tredje
("Markdanner" er tydeligt nok en Omdannelse af "Danmark").
Moderen sagdes at have været en Skomagers Datter. Selv havde
han tumlet sig i Udlandet, var bleven adlet dér og siden kommen
i høj Yndest hos Frederik den Anden. Under Formynderregeringen
skal Misstemningen mod ham blandt andet have ytret sig ved, at
nogle Standsfæller for at minde om hans Herkomst en Gang lod
hans Vaaben overstryge med Skomagersværte. Kasper Markdanner
befriede sin Sjæl ved følgende Indskrift:[1]

         Egen-Nutz, heimischer Neidt, kindischer Rath
         Rom und Troja zerstöret hat.
         Wo Tugend nicht so hoch wird geacht
         Als Geburt und Pracht,
         Das Land und Regiment werden übel bewacht
         Und in die Lenge
         Gehen die Krebsgenge. C. M. 1593.

Ganske anderledes fint vidste Kansler Johan Friis at udtale
sig om sig og sin Betydning. Det var virkelig smukt udtrykt,
naar han lod sætte:

         Blandt dyrebar Skat og alskens Lyst,
         Som Konger og Fyrster gør rige,
         Paa een Ting lide de Fejl og Brøst:
         Saa faa dem Sanden tør sige.[2]

Heri var intet bestemt sagt, men kun antydet, at til disse sjældne
faa hørte Johan Friis. Indtrykket fik ligesom Vækst ved denne
Tavshed. Og alt forenede sig om at holde hver Mislyd ude: Gaarden,
der bar Indskriften, vidnede højlydt som Historien selv om, at
denne Sanddruhed ikke havde forvoldt Kansleren noget Tab.

Underligt nok var det temmelig sjældent, at Bygherren og hans
Hustru lod sig afbilde sammen med Vaabenskjoldene over Indgangen.
Grunden kan ikke have været Mangel paa dygtige Stenhuggere.
Snarere har man maaske næret en vis Sky for saaledes at lade
sig fremstille paa en Maade, der hidtil mest havde været


[1]
Burman Becker: Efterr. om de gl. Borge i Danmark og Hertugd. II 74-75.
[2]
Anders Soffrinsson Vedel: En Predicken som skeede vdi Johan Friisis Begraffuelse. Kbhvn. 1571. Bl. M. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free