- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
141

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indskrifter - Vandkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvis det forholder sig saa, kunde man maaske paavise Spor
af den indtraadte Bevægelse allerede i det 16de Aarhundrede.
Tyge Brahe, der i saa meget var forud for sin Tid, lod Stenen
med Indskriften og Ønskerne for Bygningen (votivus lapis)
indsætte ikke over Indgangen paa Uranienborg, men i et Hjørne,
til venstre for denne, tæt ved Jorden. Iøvrigt foregik
Indsættelsen med stor Højtidelighed. Den franske Gesandt, Carl
Danzæus, tilligemed en Del Adelsmænd og lærde Venner var
forinden ankomne til Hveen, og ved Solopgang den 8de August
1576 udgødes der Drikofre af forskellige Slags Vine, de
tilstedeværende nedbad Forsynets Varetægt over Bygningen,
hvorpaa Stenen indsattes, en Porfyrtavle, skænket af Carl
Danzæus og forsynet med Indskrift af ham. Som det sømmede sig
ved et Bygningsværk som Uranienborg, meddeler Tyge Brahe
nøjagtigt Tiden, da det skete: Handlingen foregik i det
betydningsfulde Øjeblik, da Solen stod op tilligemed Jupiter
nær ved Løvens Hjerte (Regulus), medens Maanen i Vandmanden
befandt sig i Nedgang.[1]

*



Naar man havde passeret Porten med dens Indskrifter og gik
over Gaarden for at træde ind i Bygningens Indre, mødte ens
Øje, i det mindste i alle nyere Slotte, et tiltalende Syn.
Det var "Brønden" (Fig. 123 og 124), som den beskedent kaldtes,
i Virkeligheden ofte et stolt Springvand, der med sin mægtige
Stenkumme og livlige Piasken ganske beherskede Gaardsrummet.
Fuldt saa storartet var maaske dog det, der unddrog sig Øjet,
Ledningen under Jorden fra langt bortliggende Kilder, og saa
først og fremmest hele dette Net af Aarer, der forgrenede sig
under Stenbroen ind til Køkkenet, til Bryggerset, til Badstuen
og stundom op til mangt et Rum, hvor man tilforn aldrig havde
drømt om at kunne skaffe Vand. Hvad her var udført hørte til
Tidens allerypperste Værker og vilde med Rette endnu den Dag
i Dag vække Beundring.

Sagen var, at netop paa dette Omraade havde man i Løbet af det
16de Aarhundrede sat en betydelig Kraft ind og arbejdet med
forbavsende Rastløshed og Held. Man faar en Maalestok for, hvor
meget der var opnaaet, ved at se, at Eftertiden end ikke har

[1] Tycho Brahe: Astronomiæ instauratæ
mechanica. Wandesburgi 1598. fol. H. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free