Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er meget sandsynligt, at disse ældste "Vandkunstnere" især
har gjort deres Lykke ved deres Kundskab til Pumpen, som synes
at være bleven betydeligt forbedret i det 16de Aarhundrede.[1]
Herved blev man dog ikke staaende. De Anlæg saavel i Byer som
paa Slotte, som vi kender fra Aarhundredets Slutning, viser, at
man drev det langt videre end til at poste Vandet til Vejrs i
Bygninger. Ved ofte yderst vidtløftige og kostbare Arbejder
ledede man Vandet, saa at det kunde danne Vandspring ikke blot
i Gaarden, men overalt, hvor det ønskedes i Bygningen. Saaledes
var, saa vidt det lader, "Vandkunsten" indrettet paa Stockholm
Slot.[2]
I hvert Fald veed vi med Sikkerhed, at det var
Tilfældet baade paa Kronborg og Uranienborg. Paa Kronborg var
Vandet ikke blot ledet ind i Badstue, Stegers, Bryggers og Køkken,
men i Dronningens Kammer tillige, hvor der fandtes en Sølvkumme
med forgyldt Arbejde, en "Sølvbrønd" som det kaldtes, hvoraf
Vandet kunde springe. Paa Uranienborg var der i Midterhallen
anbragt et Springvand, der bestod af en bevægelig Figur omgiven
af Dyr og Fugle; ved Vandets Kraftdrejedes den om, alt imedens
den udsendte Straaler til alle Sider. Samtidigt var der lagt
Vandrør ind til alle Værelser fra Kælder til øverste Stokværk,
et Arbejde, der med Rette vakte alle Besøgendes Beundring[3]
(Fig. 125 og 126).
![]() |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>