- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
168

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagligstuen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den sikkert en farlig Medbejler i Salmebogen, der talte fuldt saa vel
til Hjertet og mere forstaaeligt end hin ofte knudrede og dunkle
Oversættelse af Skriften. Men hvad der gjorde den svære Bibel til et Familjestykke af enestaaende Værd var dens Tilskrifter. Slog man den
nemlig op, viste det sig, at der foran eller bag i altid var
indbundet en Del hvide Blade, bestemte til Familje-Optegnelser. Her
nedskreves nøjagtigt fra Slægt til Slægt Familjens Fødsler, Daab,
Bryllupper og Dødsfald; her stod til at læse, hvem man var kommen af,
Anerne op efter saa langt de kendtes. Med Rette var den et kosteligt
Arvegods; thi i Nødsfald kunde den tjene som Adelsbrev, Daabs- og
Vielses-Attest. Og der var noget eget beroligende ved at vide alle
Familjens Navne indskrevne just i denne Livets Bog. Den var som et
helligt Vidne, der vaagede over deres Færd fra Vuggen og til Graven.

Og som den stod deroppe, havde den let ved at holde Øje med dem alle;
thi i denne Stue færdedes de hele Døgnet igennem. Vinterstuen var
nemlig i Følge sin Bestemmelse ligesom Købstædernes Dagligstue
beregnet paa at huse hele Familjen Dag og Nat: paa een Gang Mandens
Værelse, det fælles Opholdssted, Spisestue og Sovekammer. Der er
noget forbavsende ved at se, hvor haardnakket man her, hvor dog alt
syntes at tale derimod, holdt fast ved den gamle Skik. Vi har
tidligere søgt at forstaa Grunden til denne det Nedarvedes
forunderlige Magt over Sindene, lige kraftig hos alle, fra de
højeste til de laveste. Vi skal her blot nærmere betragte et Par
Forhold, der udenfra ligesom med Vold, men kun med lidet Held,
søgte at hæve Fortryllelsen og drive Familjen ud i de mange,
ledige Stuer.

Det var klart, at slig Slutten sig inde i samme Rum var endnu
mindre naturlig paa Landet end i Byen. I Købstæderne var man
dog saa temmelig sikker paa, at Gæsterne vilde tage bort ved
Aftentide, saa at man fik Natten for sig selv. Og de større
Sammenkomster lod sig gerne forud beregne, saa at Storstuen kunde
være i Stand. Men paa Landet kunde man ganske uventet faa Gæster,
der slog sig til Borgeleje for et Døgn eller flere og ikke just
var til at faa i Seng med Hønsene. Og udeblev slige fremmede for
længe, kunde Familjefaderen let i sin Nød kalde et Par Svende op
fra Borgestuen for at faa Bugt med en Aften.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:55 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/3/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free