Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruerstuen - Sommerstuen. Tomme Værelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Midtpunkt, medens Dagligstuen var sunken ned til at
være blot Mandens Kontor.
Men trods alle Tilløb standsede Fruerstuen i Farten. Den gik
ikke blot Glip af Forspringet, men vidste ikke en Gang at hævde
sin Ligestilling med Vinterstuen. Saa snart Lejlighed gaves, tyede
Kvinderne dog atter ind i Dagligstuen og holdt ud derinde trods
Stimmel, Støj og Drik. Fruerstuen sank ned til at være et blot
Forvisningssted, hvorfra man med Glæde flygtede, saa snart
Forholdene nogenlunde tillod det. Et grundigere Bevis kunde ikke
føres for det ene, fælles Husrums vidunderlige Almagt.
Havde Forskellen i Køn ikke været i Stand til at hæve
Fortryllelsen, saa var Aarstidernes Forskel det endnu mindre.
Udvortes set var det jo egentlig kun Trangen til Kamin-Varmen,
der Vinteren igennem tvang de mange sammen i det ene Rum. Med
den mildere Aarstid skulde altsaa Forandring indtræde. Ganske
rigtigt hører vi ogsaa paa en Mængde Gaarde Tale om den saakaldte "Sommerstue",[1]
et Værelse, beregnet paa
Ophold i den varmeste Tid, en Slags Havestue, dog uden Udgang
til Haven. Det kan ikke betvivles, at denne Stue paa mangt et
Sted har overgaaet Vinterstuen i Venlighed. Paa Uranienborg
f. Eks. var dens Loft prydet med Blomsterstykker, og medens
Vinterstuen laa forneden uden Udsigt, laa den paa første Sal mod
Vest med den mest henrivende Udsigt til Sjællands Kyst og
Sundets befærdede Vej derimellem[2]. Men desuagtet synes
Sommerstuen ikke at have bidraget væsentligt til at sprede
Familjen. Det var nærmere set næppe heller Meningen med den.
Datidens Tanke var vistnok den, at denne Stue skulde være et
Sted, hvortil man allesammen i Flok kunde flytte hen, naar
Sommeren kom, en Slags Landlejlighed indenfor Borgen. Dette
var imidlertid for meget i Strid med andre Forhold. Det meste
Bohave var jo fast, Sommerstuen laa tidt ubekvemt for Mandens
Virksomhed, og den paatænkte Folkevandring blev derfor altfor
ofte kun et flygtigt Foraars-Forsæt.
Vinterstuen vedblev da at være den alt beherskende. Vidste man
ikke bedre, skulde man fristes til at tro, at der overhovedet
kun fandtes dette eneste, beboelige Værelse paa hele Gaarden.
Men hvad mere er, Datiden synes stundom selv at være hildet i
samme Misforstaaelse. Som en Følge heraf maatte ofte ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
