173 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerstuen. Tomme Værelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Soveværelse, hvortil han blev bragt, da han 1559 var bleven saaret
i Øjet ved Turneringen, tillige hans Spisestue. Endnu langt ind i
det følgende Aarhundrede plejede Landets højest stillede at have
Sovekammer, Dagligstue og Spisestue i et og samme Rum (Fig. 142).

Det er ikke uden Interesse at lægge Mærke til, hvorledes denne
fælles Synsmaade, da den senere fraveges, har artet sig forskelligt
i de nordiske Lande. Medens man har været enig om at opløse det ene
Værelse i forskellige, hvert med sit Øjemed, har man ikke opnaaet
Enighed om, hvilken Grad af Anseelse der bør tilkomme ethvert af
disse. I Danmark og Norge har der været en stærk Tilbøjelighed til
at betragte Sovekamret som ringere end de andre. I Sverige derimod
har man i Overensstemmelse med Udviklingens Retning i Frankrig
tillagt Soveværelset en særlig Betydning som Hjemmets allerhelligste.
Under Ludvig den Fjortende ansaas det for den højeste Ære at faa Lov
til at betræde Kongens Sovegemak. Det var samme Tankegang, der
gjorde sig gældende, naar Dronning Christine af Sverige for at
hædre et Gesandtskab modtog det i sit Sovekammer, siddende under en
Tronhimmel og omgiven af Rigsraaderne og Hoffets Damer.[1]

Det var da altsaa overalt i Skandinavien – ligesom ogsaa i Frankrig
og England[2]
-— Skik og Brug kun at bebo et enkelt eller
to af Gaardens Værelser og lade alle de øvrige staa ubenyttede hen.
Antallet af disse ledige Rum kunde ofte være overordentlig stort.
Hvor Gaarden var bygget i fire Længer og ikke blot som sædvanlig to
Stokværk høj, men forsynet med et tredje til -— saaledes som Tilfældet
var f. Eks. med Vidskøfle, Timgaard og tildels med Knudstrup,
Sandholt, Boller og flere[3] -— maatte Tallet af tomme Stuer
kunne regnes snesevis. Ikke en Gang hver i Besiddelse af særligt
Navn, men i Reglen flere med Part i det samme: "Kamret foran den røde Stue", "Kamret bagved", "Grevens Kammer", "det lille Kammer derhos"
o. s. v.; rigt forsynede, naar de husede en af klædt Seng, en
tillaaset Kiste og nogle døde Fluer, stod de hen som i Dvale,
ventende paa, at en storartet Fest skulde kalde ogsaa dem til Live
og give dem Betydning som Gæsteværelser.

[1]
Charles d’Ogier: Dagbok öfver dess resa. Sverige 1634. Stockholm 1828.
S. 16-17.
[2] W. Bernan On the history and art of Warming and
ventilating rooms and buildings. I (London 1846) p. 145-46.
[3] Se de nævnte Gaarde i Richardt
og Becker: Prospekter af danske Herregaarde, og Richardt og
Liunggreen: Skånska Herregårdar.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/3/0175.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 173 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|