- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
188

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgens Uhygge - Haven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det fælles Indtryk, som man med stigende Styrke modtog overalt,
hvor man saa færdedes i alle disse mange Rum, var da det, at her
havde ingen noget at gøre. Forladte, glemte stod de hen, en
Skyggeverden, der sjældent genlød af Levendes Trin. Intet Under
da, at Overtroen befolkede dem. Selv i nybyggede Gaarde
formaaede de ikke at hævde deres Rang som Opholdssted for Væsner
med Kød og Blod. Før man ret vidste af det, havde en uhyggelig
Hær bemægtiget sig dem. Ingen skøttede om at færdes heroppe,
naar Mørket først var faldet paa. En Trækvind, der bragte Kærten
til at vifte, Blæstens Suk i Kaminen, Genlyden af ens egne Trin
var nok til at skræmme selv den dristigste. Der hørte Mod til Nat
efter Nat som Vægter at være paa Post og gaa sin Rundgang (Fig. 148).

*



Samler vi vore Indtryk, maa det indrømmes, at disse Borges
hele Grundpræg var skummelt og tungsindigt. Grunden dertil
var en dobbelt. Dels havde man indrettet alt alene med
Forsvaret for Øje, dels svarede Beboelsen ikke til Bygningens
Plan. Huset var anlagt til at huse mange – til Forsvar eller
til Fest – men kun beboet til den strengeste Nødtørft.
Forknyt krøb man sammen i et enkelt Rum eller to, og blev
aldrig husvant i Resten. Skulde da Bygningen komme til sin
Ret, maatte den ses i de to Forhold, hvorpaa den var beregnet.
Vi har allerede lagt Mærke til, hvorledes under et Angreb alt
skiftede Karakter, disse tunge, skumle Former og Masser fik
med eet Liv, blev Led i et Hele og greb kraftigt og let ind i
hverandre. Ganske det samme gentog sig ved Fest. Den øde,
uhyggelige Borg blev en anden, naar Gaarden fyldtes med Heste,
naar ingen Dør stod lukket, men det gik op og ned paa Trapper og
Gange som i de dragne Stuer med Gæster i Flok; nyt Liv og
Munterhed, hvor man saa vendte sig. Hvo tænkte paa Mørkets
Aander, naar om Aftenen h ver Vraa var oplyst, naar der dansedes
i Riddersalen, larmedes af Svendene i den overfyldte Borgestue,
og Borggaard som Ladegaard var een forvirret Støj og Mylr lige
til Hanegal!

Men det gik saa sjældent paa med Krig og med Fester. Man kunde
blive til Aars, uden at have oplevet en Ufredens Tid. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free