- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
190

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afgjorde Havernes Skæbne. Den Sans for Naturen og det naturlige,
der betegnede Renæssancen overalt, hvor den brød frem, havde
allerede i Aarhundredets første Aartier begyndt at give Livstegn
fra sig i Norden. Det var Ytringer af denne nye Aand, naar to
Mænd i Danmark, Christen Pedersen og Henrik Smith, med
Begejstring underviste deres Samtid i Anvendelsen af de mange
indenlandske Urter, hvorpaa saa faa havde Forstand, men som
ypperligt lod sig bruge baade i Lyst og i Nød.[1] Det
var Ytringer af samme Aand, naar Smagen just paa denne Tid slog
om, og det i det kødspisende Norden blev mere og mere almindelig
Skik ogsaa at nyde Planteføde, en Tilbøjelighed, der for
Danmarks Vedkommende paa een Gang gav sig Luft i og mægtigt
fremmedes ved Christian den Andens Indkaldelse af hollandske
Havedyrkere til Amager.[2]

Jordbunden var da altsaa forberedt, og da ved Aarhundredets
Midte Havekunsten skulde synes at maatte dø ud med de sidste
Munke, fandt den tværtimod en Skare af nye Dyrkere paa de før
saa fjendtlige Borge. Mænd og Kvinder begyndte at kappes i Iver.
Og med den Tilbøjelighed til Overdrivelse, som saa hyppigt
ledsager det nye, og hvorpaa Renæssancen især aldrig var
karrig, gik man nu paa mangt et Sted til den modsatte Yderlighed,
forfulgte Maal, som Nordens Klima een Gang for alle har betegnet
som uopnaaelige. Bevægelsens Styrke forstaas først ret, naar man
erindrer de fremaddrivende Kræfter: ny tændt Begejstring og saa
den trykkende Uhygge i Borgens Indre. I Forening skabte de et
mærkeligt Afsnit i den nordiske Havedyrknings Historie.

Det har sin Interesse nærmere at betragte disse Haver. I Reglen
synes de at have været delt i to Hoveddele: Urtegaarden og
Abildgaarden. Disse laa hyppigt et Stykke fra hinanden, og
stundom fandtes der flere af hver.[3] Urtegaarden
deltes atter i to Partier, det, vi vilde kalde Køkkenhaven –
Urtegaarden i snævrere Forstand – og Blomsterhaven eller
Rosengaarden.[4]
Desuden fandtes der altid en særskilt Humlegaard.

Af Køkkenurter havde egentlig kun Kaal tidligere været
rigtigt kendt og yndet i Norden. Nu kom der en Mængde nye
Slags til. Ikke blot indenfor Kaalens eget Omraade: Blomkaal,
"Kabudskaal" og hvad de alle hed. Da Frederik den Anden Aar


[1]
Christiern Pedersen: En nøttelig Legebog. Malmø 1533. --
Chr. Pedersen: Om Vrte Vand. Malmø 1534. -- Henrik Smith:
Een skön loestig ny vrtegaardt. Malmø 1546. -- Henrik
Smith: Tredie Urtegaard Kbhvn. 1557. -- H. Smith:
Fjerde Urtegaard. Kbhvn. 557. -- H. Smith: Lægebog 1577.
[2] Nærv. Skrift I 139. --
Videnskabernes Selskabs Skrifter 1765-69. X 395-96.
[3] Mange Eksempler
findes i Samlingen: Cancelliets Aflevering. Besigtelser no. 189.
R. A. -- Pontoppidan: Den Danske Atlas IV 163.
[4] Navnet "Rosengaard" synes dog alt i
det 16de Aarh. at have været noget forældet. Om Nykøbing Slot
paa Falster siges der f. Eks.: "Urtehaven, som kaldes Rosengaard".
13 August 1591. Danske Kongers Hist. 73 dddd. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:55 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/3/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free