Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Carl den Niende i Sverige i Aaret 1570 paa Forespørgsel
af Dronning Catharina, om han ikke havde nogle sure Pommerantser,
da Kongen led af Febris og havde en svar Længsel efter denne
Frugt, svarede, at sure Pommerantser havde han ganske vist ikke,
men derimod skulde han med Fornøjelse, hvis det ønskedes, sende
nogle Æbler og Pærer af den Slags, som vokser ved Gripsholm.[1]
Og Gustav Vasa har vel næppe haft helt Uret, da han skrev til sin
Datter, der var bleven syg, at Grunden hertil sikkert maatte være,
at hun "æder allehaande Skavl, der forslemmer Maven", iblandt
hvilket "Skavl" han først og fremmest nævner: Æbler.[2]
Men hermed tog Tiden i Almindelighed det nu ikke saa nøje.
Hovedsagen var, at der var bravt mange af dem. Om hver enkelt
Frugt var bleven fuldt moden, havde ikke den Vigtighed. Hvad
der var altfor surt til at spises raat, kunde jo laves til Most.
Og man nød meget under begge Former. Vi kommer senere til lidt
nærmere at betragte disse Forhold; her blot i Forbigaaende et
Par Eksempler til Prøve. Da Frederik den Anden Aar 1560 holdt
Fastelavnsgilde paa Nyborg Slot, lod han i den Anledning
forskrive alle de Æbler og Vinterpærer, der havdes paa
Københavns Slot, og desforuden i Forstærkning en halv Læst
Æbler og to Tønder Pærer fra Faaborg.[3] Om Most
Tillavningen hører vi tilfældigvis fra en norsk By, Hamar ved
Mjøsen, at det var en meget ringe Borger, som ikke havde
aarligen af sin Frugthave en halv Læst Most og en halv Læst
"Kirsebærdrank" til sit eget Husbehov, foruden hvad der
solgtes eller foræredes til gode Venner.[4] Det kan
da ikke forundre, at der f. Eks. paa Ømkloster i Jylland
endnu i Februar Maaned 1554 laa tolv Tønder Most af Efteraarets
Forsyning urørt i Kælderen,[5] saa lidt som, at Frederik
den Anden gik videre og Aar 1580 lod Lensmanden paa Kronborg
indsamle to til tre Tønder Slaaen og sende til sin Mundskænk, for
at denne kunde lave dem til Slaaenvin til Kongen.[6]
Herregaardshavernes Ydre lignede i Reglen en Dyrehave i Nutiden,
idet de var omgivne med et Hegn af Enebærstager, for at Dyrene
ikke skulde springe ind derover.[7] Den milde Aarstid
igennem var de vistnok Kvindernes hyppigste Opholdssted og
saaledes en Enhed og Virkeliggørelse af det, som man i Borgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
