- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
197

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haven - Lysthuse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den Trang, som gjorde sig gældende i denne ivrige Omsorg for
Haverne, var aabenbart en større og dybere end den blotte Lyst
til at søge Ophold og Syssel udenfor den uhyggelige Borg. Den
var som alle de stærke Drifter i Renæssancens Tid en vaagnende
Rørelse, hvori en Mængde vidt forskellige Retninger fandtes
umiddelbart og inderligt forenede. Trang til Hygge, Interesse
for Madlavning, Skønhedssans og videnskabelig Drift slyngede
sig her forunderligt i hverandre. Det er værd at mindes, at de
berømte Haver i Norden: Cornelius Hamsforts i Odense, Peder
Oxes ved Gisselfeld, Tyge Brahes paa Hveen, Claus Urnes ved
Beltebjærg i Skaane, Sophie Brahes ved Eriksholm, Gjeble
Pedersøns i Bergen og mange flere indtager en hæderlig Plads i
Videnskabens Historie. Trods alle deres Besynderligheder staar
de som de første, kække Forsøg paa at udføre den Tanke, der i
Evropas videst fremskredne Lande først længe efter blev
gennemført ved Oprettelsen af botaniske Haver.[1]

Det var Renæssancens Trang til at træde i et inderligt Forhold
til Naturen, der skaffede sig Luft i disse Haver. Men hvorfor
indskrænke Naturen alene til Planteriget? Dyreriget havde jo
samme Krav paa Interesse. Ogsaa her brød en lignende Bevægelse
da frem og skabte alle de forunderlige Dyresamlinger, halvt
Menagerier, halvt Akklimatiserings-Anstalter, der fandtes paa
mange Slotte og Gaarde i Norden i Forbindelse med Haverne.
Vi skal i en anden Sammenhæng nærmere betragte disse mærkelige
Forsøg; her maa vi nøjes med at fastslaa det fælles i begge
Bevægelser.

*



Men det naturlige kunde jo søges ogsaa andet Steds end blot i
det levendes Verden. Selv paa Bygningskunstens Omraade lod det
sig vel finde. Hvad om man her i disse Haver, hvor alt aandede
Frihed og Liv, slog sig løs og opførte en Bygning ret efter ens
eget Hoved, ikke som hin skumle Borg trykket og indsnøret af
Forsvarshensyn, men en virkelig Naturbolig af en ædlere Art,
hvor det ikke gjaldt Kamp, men hvor Skønhed og Livslyst fuldt
kunde bygge. Man forsøgte det.

Dette er uden Tvivl det mærkeligste Udbrud af hin Tids Byggelyst.
Vi har forfulgt Bevægelsen fra dens Udspring, set,

[1]
Rottbølls Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1765-69.
X 395 fg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free