- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
204

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysthuse - Bevægelsens Omfang og Dybde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fare for Borgene, og der kan næppe være nogen Tvivl om, at hvis
alt havde faaet Lov til frit at udfolde sig, vilde Enden være
bleven, at Lysthusene ganske havde taget Magten fra selve
Hovedbygningen. Som en forældet Form vilde denne efterhaanden
være skrumpet ind, indtil endelig de forbedrede Kanoner havde
givet den Dødsstødet, medens "Lysthuset" som "major domus" lidt
efter lidt vilde have draget alt og alle til sig. Spor af denne
begyndende Udvikling lader sig paavise. Det er saaledes værd at
bemærke, at Lysthusene under Christian den Fjerde spillede en
anden Rolle end tidligere. Medens de under Frederik den Anden
altid havde forudsat et Slot, blev de under Christian den Fjerde
selv ligesom Tilløbene dertil. Ibstrup byggedes ligefrem efter
Badstuen ved Frederiksborg som Model, og til Opførelsen af
saavel Rosenborg som Frederiksborg fattede Christian den Fjerde
først Mod efter at have opført et Par Lysthuse paa Stedet til
Prøve. Rosenborg var paa en Maade selv blot et storartet Lysthus,
i Størrelse, men ikke i Væsen, forskelligt fra de to mægtige
Sten-Lysthuse med Taarne og Sale, som Christian den Fjerde
paa denne Plet med forunderlig Ilfærdighed havde ladet afløse
hinanden.[1] Men hele denne Udvikling blev brat afbrudt.
Den hjemlige Bygningskunst i Danmark fik ikke Lov til frit at
udvikle sig ad egne Veje. Gentagne fjendtlige Hærgninger pløjede
det meste ned, nyt som gammelt, og selve Forbindelsen med
Fortiden brast, da ved Enevældens Indførelse den Stand saavel som
de Vilkaar fortrængtes, der havde frembragt de gamle Borge.

*



Vi har betragtet Borgenes Ydre og Indre, set Forsvarshensynets
altbeherskende Magt og ligesom gjort Prøve paa vort Resultat ved at
mærke os Havernes og Lysthusenes Betydning. Tilbage staar endnu blot,
førend vi forlader denne ejendommelige Bygningsmaade, et Øjeblik at
dvæle ved dens Stilling i Almindelighed, bestemme, saavidt det lader
sig gøre, i hvilken Grad den greb ind i hin Tids Liv.

Det kunde flygtigt set synes, som om den hele Bevægelse, ligesom
den oprindelig var bleven forplantet hid fra Udlandet, saaledes
ogsaa vedblev at være et blot Laan, der aldrig virkelig

[1] Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist.
S. 7-16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free