Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevægelsens Omfang og Dybde - Bygningernes Nationalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder med sig. Her møder os det samme Indtryk. Kvinder bygger
Borge saa fuldt som Mændene og indskrænker sig som disse ikke
til een. Mette Rosenkrands opførte Vallø (Fig. 59), Gjørvel
Faddersdatter: Torup i Skaane (Fig. 78), Beate Hvitfeld:
Svenstrup (Fig. 160) og Møllerød sammesteds, Karen Geed:
Røssjøholm; Otto Ruds Enke, Pernille Oxe, der døde 46 Aar
gammel, havde alt i sin Enkestand faaet Tid til at bygge
Møgelkjær og Sæbygaard; Karen Gyldenstjerne byggede ikke
mindre end Stjernholm, Rosenvold (Fig. 63) og Boller.
Men trods disse tydelige Spor af Kongernes og Adelens
Deltagelse, og trods alt det meget, der blev opført i dette
Tidsrum, mere end i noget som helst andet af samme Varighed,
synes man dog alligevel fra een Side set fremdeles at maatte
betegne den hele Bevægelse som fremmed. Hvad hjalp det nemlig,
at disse Bygninger svarede til et virkeligt Behov og fuldt ud
tilfredsstillede dem, for hvem de opførtes! Bygmestrene vedblev
jo dog at indforskrives fra Udlandet; der dannedes ingen hjemlig
Skole; de yngste som de ældste Borge var indførte Varer.
Vi staar her overfor et meget vanskeligt Spørgsmaal, Spørgsmaalet
om, naar et Kunstværk maa siges at være tilegnet, saa at det er
blevet en enkelts eller et Folks Ejendom. Forholdet er sikkert
forskelligt, alt eftersom der er Tale om de flygtige Former for
Kunstværker: Billedhuggerarbejder og Malerier, der let vandrer
ind og atter ud over Grænsen, eller det drejer sig om
Bygningsværker, der ganske anderledes fast indplantes i Landets
Grund. Vist er det imidlertid, at i Nutiden en Bygningsart
næppe vilde kunne siges at have slaaet Rod i et Folk, førend
den havde fremkaldt en Flok af hjemlige Mestre. Noget anderledes
stillede Sagen sig den Gang, og herved ledes vi til at se den
hele Bevægelse fra en ny Side.
Blodomløbet i det store Folkelegeme var den Gang forskelligt fra
nu. Folket bestod af skarpt adskilte Stænder, hvis Liv og
Interesser båres oppe hver for sig og langtfra altid paavirkedes
af det samme. En stærk Bevægelse kunde gribe Adelen uden i
større Grad at give sig tilkende i de lavere Lag. En Begejstring
som denne for Bygningskunst kunde bemægtige sig, og i et
Aarhundrede beherske Samfundets øverste Dele, uden at frembringe
andet end højt regnet nogle brugbare Mursvende og Stenhuggere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
