- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
29

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Mandsdragt. Kappen og Kjortelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemt. Det var ikke den lærde Stands som saadan. Naar slige
Godtfolk endnu fremdeles foretrak en lang, folderig Kappe, saa
var det ikke Præstekjolen, de efterlignede, men det var
Doktorkappen, som de enten bar med Rette eller dog paa bedste
Vis antydede, at de egentlig havde fortjent at bære. Men de to
Samfundsklasser, der med Nødvendighed fulgte Gejstlighedens
Kølvand, var Skoledrengene og Studenterne. Hvad var de heller
andet efter Datidens Opfattelse end lutter vordende Præster
til Hobe? De smaa var paa en Maade allerede ansatte, de sang
jo i Kirken og hørte med til enhver større Begravelse, nogle til
at gaa syngende i Spidsen af Toget, andre, naar det var en rig
Adelsmand, der jordedes, til at bære brændende Vokslys foran
Kisten.[1] Ved ganske særlig højtidelige Lejligheder,
som ved fyrstelige Begravelser, anvendtes Studenter til Sangen,
og fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede veed vi med Sikkerhed,
at disse fik Overtaget over de smaa, idet de nu mere og mere
optraadte som Ligbærere, en Forretning, hvorpaa de i København
i Tidernes Løb fik Hævd.[2]

Til Løn for saadan Virksomhed fik smaa og store foruden Penge
ofte en ny sort Kappe i Foræring, for at de kunde se ordentlige
ud ved Højtideligheden. Vankede der ikke sligt, kunde de dog i
Reglen gøre Regning paa ar faa det ved Begravelsen anvendte
sorte Klæde til Deling.[3] For mangen Pebling og
Student udgjorde disse Embedssportler vistnok hans eneste
rimelige Udsigt til at skaffe sig Klæder. Men havde man først
Kappen, saa var dermed ogsaa det vigtigste opnaaet. Som en
Kærlighedens Kaabe dækkede den alt det øvrige. Om
Studenterkappernes Længde faar man et godt Begreb ved at høre, at
paa en saadan lod der sig dengang laane indtil tyve Kroner.[4]
Skoledrengenes Kapper med det lange Ærmehul paa højre Side[5]
– gennem hvilket Datiden paastod, at meget kunde forsvinde, naar
saadan en Fyr var ved Køkkendøren for at tigge – er længst
forglemte. Om Studenternes lange Dragt stod endnu i det 19de
Aarhundrede Ligbærernes Kappe som et sidste Minde.

Renæssancen havde fortrængt den lange Kappe. Kun i de kirkelige
Stillinger som Sørgekappe, gejstlig Dragt og Kroningskaabe
holdt den ud endnu. Dette var imidlertid i visse Maader et
Overgreb. Der gaves dog Forhold i det daglige Liv, hvor man


[1] H. Rørdam: Københavns Universitets Historie
II 701—3. IV 275—77. -- Nyt historisk Tidsskrift V 187. --
Norske Magazin I 270 og 281. -- Kirstine Ulfstands Begravelse.
Dokum. t. Klevenfelds Stamtavler. (Ulfstand) 1570. R. A. --
Sidsel Niels Parsbjergs dito. Sammesteds (Parsbjerg) 1566. R. A.
-- Sjællandske Tegnelser 12. Maj 1588. R. A. -- Samlinger til
jydsk Historie og Topografi II 161. -- I Køge brugte man at
bære Lys foran Kisten selv ved borgerlige Begravelser.
Dette forbødes 1595. Sjællandske Tegnelser 2. April 1595. R. A.
-- o. s. v.
[2] H. Rørdam: Københavns Universitets
Historie III 307. -- Alt 1587 omtaler en Student, at han har baaret
Lig, men da den afdøde var en anden Student, tør heraf intet sluttes
med Hensyn til Skikkens Almindelighed. Kirkehist. Samlinger 3die
Række II 486.
[3] De ved S. 29 Anm. 1 anf. Steder.
-- "Givet for et Stykke Klæde til Peblingerne: 16 Daler ....
Givet Peblingerne til Aabod paa det Klæde, som de fik, for det
var ikke godt nok: 24 Mk." Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler
(Ulfstand) 1570. R. A. -- Nyt historisk Tidsskrift V 187—88 o. s. v.

[4]
H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie III, 111.
[5]
Worms Skolehist., Videnskabernes Selskabs Skrifter XI 372.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:56 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/4/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free