Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 52 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Spalter. Brystaabning. Krave

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udviklingen en Kende længere end i de to andre nordiske Lande.
Det truede vel en Tid med at ville gaa i Sverige som i Danmark
og Norge. Endnu i Aaret 1634 brugte den svenske Gejstlighed
Pibekraver. "Juledag var jeg i en af Stockholms større Kirker.
Tvende Præster stod ved Alteret, begge havde Pibekraver paa,
hvilket ser besynderligt ud", skriver et Medlem af et fransk
Gesandtskab.[1] Men senere afskaffedes denne Dragt,
og den svenske Gejstlighed anlagde en Halsbeklædning, der holdt
Mellemvejen mellem den fordums lærde Dragt og Moden ved Midten
af det 17de Aarhundrede. Dette blev det fremtidige Standstegn.
Dets mest fremtrædende Mærke var og er to hvide, firkantede
Snipper, der hænger ned paa Brystet (Fig. 50).


Fig. 50. Biskop i Lund: Andreas Rydelius. *d. 1738.
(Efter: Sveriges Historia IV. 1881.)

Medens Gejstlighedens Dragt i Norden saaledes i omtrent 300 Aar
har været sondret i to forskellige, en dansk-norsk og en svensk,
har den indbyrdes Afstand mellem disse ikke altid været saa
urokkelig, som den nutildags gør Indtryk af. Omkring Midten af
det 18de Aarhundrede opstod der i Danmark og Norge en Lyst til
at anlægge den svenske gejstlige Dragt. Ligesom i sin Tid, da
Pibekraverne indførtes, gik ogsaa Bisper nu i Spidsen, da det
gjaldt om at aflægge dem. To af Sjællands Biskopper: Peder
Hersleb (Fig. 51) og Balle samt Bergens Biskop, Erik Pontoppidan
(Fig. 52), haves afmalede i svensk gejstlig Dragt. Og i samme
Dragt ses stundom almindelige danske Gejstlige gengivne paa
Billeder af Datidens Folkeliv. Man tør næppe søge nogen
skandinavisk Bevæggrund bag ved dette Røre. Snarere laa Grunden
i de dengang brugelige lange Parykker og de senere lange
Haarpiske, der begge fik et pudsigt Fald, naar de bagtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>