- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
55

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Benklæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle Sømmelighedsbegreb, der betegnede Brogene som et
Klædningsstykke, der ikke maatte vises. Man gjorde da først
et Forsøg paa at lade Hoserne, saa vidt muligt, overtage
ogsaa Brogenes Rolle.

Hoserne blev altsaa omdannede. Først og fremmest forlangtes
der, at de hos alle og enhver skulde have den tilbørlige
Længde og naa op til Hofterne. Til et Par Hoser medgik nu et
Stykke Tøj omtrent to Alen i Kvadrat.[1] Dernæst
syedes de sammen saa vidt gørligt. Hvor dette ikke kunde ske,
anbragtes der en "Kile" eller Kapsel, som stundom dækkedes af
en uopløselig Roset eller Sløjfe.

        
Fig. 53 Kalkmaleri i Vallensbæk Kirke.
(Magnus Petersen: Kalkmalerier.)

Dette var imidlertid to utilstrækkelige Forholdsregler. Thi
for det første havde Hoserne aldrig været tilbøjelige til at
sidde fast; de faldt saa let ned om Hælene, naar man bevægede
sig. Allerede de første, der bar Hoser, Kain og Abel, kunde
bevidne dette (Fig. 53). Og denne Vane blev snarere værre nu,
da Hoserne forlængedes helt op til Hofterne, hvor jo Hosebaand
ikke kunde anbringes (Fig. 54). Og dernæst havde mange Mænd
– maaske de fleste – efterhaanden vænnet sig til slet ikke at
bære Broge, da den lange Kappe og Kjortel



[1] Af tre Alen bredt
Klæde gerne 5—6 Kvarter. Danske Magazin VI 318 og 3die Række
VI 6. -- Malmøhus Lensregnskab 1541: Borgekokken til Hoser 5
Kvarter engelsk Klæde; Mester Hans Voldmester til Hoser 2 Alen
dito; Jacob Redesvend til Hoser 1 1/2 Alen; Ridefogden 4 1/2 Alen
(3 Par); Slotsfogdens Svend 1 1/2 Alen R. A. -- Naar Hoserne ikke
skulde gaa helt op, kaldtes de med det gamle Navn: Sokker.
Christ. Gøye til sin Hustru 1565: Send mig en Alen sort Engelsk
til to Sokker. Dokum. til Klevenfelds Saml. (Gøye). R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free