Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendte Damer fra Aarhundredets Midte besad flere Par saadanne,
især af rødt Fløjl. Mænd, der maatte være forberedte paa at bære
dem udækkede i Regn, foretrak i Reglen selv til Fest det mere
haardføre Klæde.
Til Vinterbrug eller i daarligt Vejr var intet saa hensigtsmæssigt
som Læder. Læderhoser brugtes baade af Mænd og Kvinder. Gustav
Vasa besad den efter Datidens Forhold storartede Forsyning af ikke
mindre end 35 Par Læderhoser.[1] Andre nøjedes naturligvis
med langt mindre. Aar 1548 hører vi tilfældigt, at Dronningen af
Sverige fik Hoser af Raadyrskind.[2] I Sommeren 1556 fik
de danske Prinsesser røde Læderhoser.[3] Udgiften til
"Hoseskind" var i Aarets Løb ikke ringe, hvor mange skulde forsynes.
Aar 1563 betaltes f. Eks. ved det danske Hof 1720 Kroner for Hoseskind
og Sadelmagerarbejde.[4] Endnu ind i det følgende Aarhundrede
træffer vi en gammeldags Husmoder, der holder paa, at hendes Barn, der
skal i Sorø Skole, bør udstyres med Læderhoser.[5]
Man vilde tage fejl, hvis man tænkte sig disse Læderhoser i Lighed med
et Par langskaftede Støvler i Nutiden. De var ofte af det fineste Skind
og aldrig sværtede som nu til Dags. Man havde dem i alle Farver: hvide, brandgule, kødfarvede, røde, rosinfarvede og papegøjegrønne.[6]
Men hvor smukke de end kunde være, de led af samme Mangel som de Klædes.
Naar de i længere Tid havde været brugte, kunde de ikke med Rette kaldes
rene, og Ulykken var, at de ikke lod sig vaske.
Den første store Forandring heri skete, da omtrent ved Aarhundredets
Midte Priserne paa Linned sank saa betydeligt. Det blev da almindeligt,
hvad tidligere havde været anset for en storartet Overdaadighed, som
end ikke altid Konger tillod sig, at gaa med Linnedhoser om Sommeren.
Fordelene ved disse var indlysende.
Det er interessant at se den Iver, hvormed Tiden greb dette længe
savnede Gode. Kaster vi saaledes et Blik paa Forholdene ved det
svenske Hof 1554, saa viser de os Gustav Vasas unge Dronning,
Katharina Stenbock, i en sand Begejstrings Rus over de nye Forhold.
Paa Stockholm Slot udleverede hun otte Alen fint hollandsk Lærred
til at lave "Linhoser" af til Kongen og tretten Alen til de "unge
Herrer". Da man kom til Gripsholm i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
