- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
77

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strømperne, var Strømpebaandene. Ved Aarhundredets Begyndelse
forrettede de deres Tjeneste i det skjulte under Kjortelen og
fastholdt prunkløst Hoserne under Knæet. Det var denne Tarvelighed,
som Gustav Vasa senere forgæves søgte at kalde tilbage, da han som
gammel af Sparsommelighedshensyn begyndte at gaa med Strømpebaand
af "Kartek" i Stedet for af Taft.[1] Men da Benbeklædningen
blev fuldt synlig, rykkede Hosebaandene op til højere Værdighed.
I Virkeligheden var de slet ikke mere nødvendige, for saa vidt de
lange Hoser jo maatte fastgøres ved Hofterne. Men som Smykke kunde
Hosebaandene tage sig ud, og de udvikledes hurtigt til sirligt bundne
Sløjfer og Rosetter, helst af Silke og forsynede med gyldne Spænder.

illustration placeholder

Fig. 66. Hosebaand med Dupper (points).
(Efter Fairholt.)

Da Strømperne indførtes, voksede Baandene paany i Betydning. Dette
laa ikke blot i, at Strømperne var korte og altsaa maatte fastholdes
ved Knæet, men Brugen af de strikkede Strømper havde lært at stille
store Fordringer til Benbeklædningens Glathed. "Stramt som Skindet
paa en Tromme"[2] skulde Strømpen slutte om Benet, hvad
enten den var syet eller strikket, og dette kunde kun opnaas ved
Hjælp af Strømpebaandet. Mod Aarhundredets Slutning indførtes da
meget brede og kraftige Strømpebaand, der som en Slags Bind om Benet
paa een Gang skjulte Strømpens Begyndelse og forsvarligt fastholdt
den (Fig. 65). En saadan Størrelse medførte nødvendigt forøget
Udsmykning. I England var Strømpebaandene gerne pyntede med
Metaldupper og Spidser, hvorfor de ogsaa hos Shakespeare benævnes
points (Fig. 66). "Hans points gik op, ned faldt hans Hoser". Denne
Mode synes dog ikke at være naaet Norden. Først ind i det 17de
Aarhundrede tabte Strømpebaandene atter.i Omfang og Betydning, da
man begyndte at ombinde Benet og fastgøre Strømpen ved Hjælp af
Knæbuksernes nederste Rand.

*



Den yderste Fodbeklædning i det 16de Aarhundrede var af Navn
den samme som i Nutiden: Sko og Støvler. Nærmere set spillede
disse imidlertid en ringere Rolle end nu til Dags. Fra
Oldtiden af havde man været vant til at betragte det yderste


[1] Dalin: Svearikes historia
III 1,507.
[2] H. Weiss: Kostümkunde IIte Abteilung
(Stuttgart 1872). S. 590.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free