Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 92 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlige plages de kun begge endnu af det Maalestykke, som deres
Overmænd stadigt kræver løst af dem: stor indvendig, lille udvendig.


Fig. 84. En Skobod. 1568.
(Efter Jost Amman.)

Blandt al den megen anden Uro og Forstyrrelse, som de bevægede Forhold
paa Fodtøjets Omraade førte med sig i det 16de Aarhundrede, var det
ikke en af de mindste, at bittert Fjendskab og Had opstod mellem de
Handlende. I København førte dette til aabenlys Fejde. Og ikke uden
Grund. Thi det gamle Skel var nu ganske forrykket. Tidligere havde
Forholdet været klart. En Tøffelmager syede og maatte kun sy Tøfler,
en Skomager kun Sko. Og de faa, der ønskede sig et Par Overtræks-Hoser,
de saakaldte "Støvler", henvendte sig naturligvis til en Skræder herom.
Men nu var alt i grænseløs Forvirring. Thi hvad var nu en Tøffel og
hvad en Sko? Grænsen var lige saa blød og vigende som Bagkappen paa et
Par Fløjls. Den gamle Regel: Tøfler paa hjemme, Sko ude, slog ikke
længer til. Mangen hoffærdig Kvinde trak nu i Sko fra tidlig Morgen,
Hverdag, selv om hun slet ikke skulde til Kirke. Sko! at sige det
kaldte hun dem for. Men hver retsindig Tøffelmager kunde vel forstaa,
at de ikke var Sko, naar de manglede Skorem. Det skulde ogsaa nok vise
sig. Hendes Mand var lige godt under Tøflen, og inden Maanedsdag var de
nedtraadte og blot Slæber. Nej, nej, skulde nu alt være Sko, saa blev
jo hver ærlig Tøffelmager ikkun en Bønhas. Men Forholdet var ogsaa det
stik modsatte. Selv de fornemste Sko, hvorom de, der havde været Gesell
i Udlandet, vidste saa meget at melde, "Styltesko", var ikke andet end
en Tøffel paa en Pæl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>