Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Kvindedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor stridende dette var mod gammel-nordiske Begreber kan ses af, at
det paa Island endog havde været anset for lovlig Skilsmissegrund,
om Kvinde gik med Broge som en Mand.[1] Endnu omkring Aar 1500 var det ukendt i Frankrig,
at Kvinder bar Benklæder.[2]
Først noget senere opstod Skikken i Italien og bredte sig derfra til
Frankrig og England. Maria Stuart og hendes fornemste Omgivelser vides
f. Eks. Aar 1563 at have anskaffet sig saadanne.[3] I
Tyskland derimod vedblev man længe at kæmpe imod,og det 16de Aarhundrede
ud synes dette Beklædningsstykke at have været ukendt i Danmark.
Fig. 115. En Pungmager.
(Efter Jost Amman 1568.)
Først ved Begyndelsen af det 17de Aarhundrede trængte Skikken igennem
ogsaa i Norden, i lang Tid dog blot hos de højest stillede. Siden da
har lidt efter lidt i Aarhundredernes Løb en Mandsdragt udviklet sig
under det kvindelige Klædebon.
En Beklædningsgenstand, der tidligere havde været nødvendig, men efter
Korsettets Indførelse ikke længer behøvedes, var Bæltet. Det bevaredes
dog endnu Aarhundredet ud og anvendtes som tidligere til at bære Pose
eller Pung (Fig. 115 og 116) og Nøgleknippe. "Hans Jacobsen og Jacob
Larsen befandtes at have skaaret en Pung fra en Kvinde paa Gaden, og
forvaredes derfor til videre Besked", hedder det f. Eks. Aar 1577 i en
af de mange Retssager, som disse Forhold naturligt fremkaldte.[4] Selv til
Festdragt, hvor Bæltet nu var ganske betydningsløst, hævdede
det sin Plads og gik over til at blive et af Kvindedragtens mest
fremtrædende Smykker (Fig. 94, 102, 104, 110 og 118).
[1] Laxdæla Saga. Cap. 34
og 35.
[2] Det er i saa Henseende
karakteristisk, at Olivier de la Marche, der i sit Digt: Parement
des dames de l’honneur, opregner alle kvindelige Klædningsstykker,
ikke omtaler dette. Han ønsker sin Dame les pantoufles de l’humilité,
les souliers de bonne intelligence, les chausses de persévérance,
le jarretier de ferme propos, la chemise d’honnéteté o. s. v., o. s. v.,
men kender aabenbart intet til Benklæder. Quicherat: Histoire du
costume en France. 2me edition. Paris 1877. p. 334.
[3]
"Sept aulnes de Hollande pour faire six paire de callesons pour
la Royne". Inventaires de la Royne Decosse Douairiere de France.
Edinburg 1863. p. 126 og 138.
[4]
Helsingørs Tingbog 21 Oktober 1577. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0122.html
