Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Kvindedragt
- 8. Underbeklædning. Skjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stedte forgæves Forbud derimod. Allerede Aar 1561 anordnede
Lensmanden og Magistraten "med de fornemste Dannekvinders
Samtykke", at sligt skulde ophøre, og en betydelig Bøde blev
paalagt Overtræderne.[1]t holdt Skikken sig
Aarhundredet ud, og først Aar 1607 fik man Bugt med Ondet.
Det vedtoges da af alle Borgerne, at fra Jul samme Aar skulde
deres Hustruer og Døtre igen smukt gaa med Kaaberne om Halsen;
kun Enker og de, der bar Sorg for en nær Slægtning, samt
Kvinder i Ligfølge skulde fremdeles have Lov til at bære
Kaaben paa gammel Maade.[2]
Aar 1611 maatte samme Forbud udstedes i Ringkøbing.[3]
*
8
Under den synlige Dragt havde der i Aarhundredernes Løb, især
for Mændenes Vedkommende, efterhaanden dannet sig flere nye
Lag af Klædningsstykker. I Danmark synes man i saa Henseende
at være gaaet videst. Det er derfor en Spøg, som godt kan
skrive sig fra Shakespeares egen Tid, naar i England
Graverkarlene i Hamlet indtil for ikke længe siden
fremstilledes iført saa mange Underklæder, at det tog lang
Tid, førend de kunde faa taget de behørige af og begyndt
Arbejdet.[4]
I Danmark bares nemlig under Kjortelen først en Trøje, saa,
dog ikke af alle, et Livstykke, svarende til den senere Vest, derpaa "Uldenskjorte", "Brystdug" og endelig Skjorten. "Naar
du tager din Skjorte paa", hedder det derfor i en Andagtsbog
fra hine Dage, "da kom Kristi Uskyldighed ihu. Naar du lægger
din Brystdug, Uldenskjorte, Bindeliv, Trøje eller Livkjortel
paa, saa tænk paa den Retfærdigheds Kraft, hvorom Paulus taler"
o. s. v.[5]
Stundom, ved Vintertid, eller naar det ellers gjordes Behov, bar
man vistnok ikke blot eet, men flere Stykker af hver Slags.
Paa Skjorten nær var de alle af uldent Stof, Vadmel, Klæde eller
Fløjl, alt efter vedkommendes Evne. Skøndt de var beregnede
paa at dækkes af andre Klædningsstykker, var de dog ofte meget
rigt udstyrede. Knud Rud mistede saaledes under Grevefejden
en Damaskes Brystdug foret med Maarskind.[6]
Gustav Vasa besad i Aaret 1548 mindst femten Brystduge, hvoraf en af
Gyldendug, fire af sort eller rødt Fløjl, alle forede med Maarskind,
en af sort Taft foret med Svaneskind, en af hvidt Damask foret
[1] Nye danske Magazin II 273-76.
[2] Thorup: Historiske Efterretninger
om Riberhus. Ribe Skoleprogram 1835. Bilag S. 20-21. -- Øst:
Archiv for Psychologie, Hist. Lit. og Kunst. 1824. I, 195.
[3]
P. N. Frost: Beskrivelse over Købstaden Ringkøbing. Borris 1817.
S. 22.
[4] Junge: Den nordsjællandske Landalmue.
Nye Udgave. Kbhvn. 1824. S. 353.
[5] Hans Christensøn (Sthen): En liden Haandbog
til Øvelse udi Gudelighed. Kbhvn. 1578. Blad D 3. -- De fattige
Elever i Sorø Skole fik hvert andet Aar en "Underkjortel" af
engelsk Klæde og en "Uldenskjorte". Nyerup: Hist. statist.
Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge. III l,35.
[6]
Vedel Simonsen: Familie-Efterretninger om de danske Ruder. I, 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0126.html
