Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at sige Goddag eller række Haand, men ikke ved at føre
Haanden til Hovedbeklædningen.
Hvorledes den i det 16de Aarhundrede begyndte Bevægelse paa
Hilsenens Omraade vilde have udviklet sig, hvis den kun havde
bestaaet i den blotte Hatteglæde, er vanskeligt at sige. Under
almindelige Forhold vilde den vel være endt med at løbe sig
træt, og Hatten tilsidst groet lige saa fast paa Hovedet som
en østerlandsk Turban. Men her var mere end blot Hat og Glæde
ved en ny Hovedbeklædning. Hatten var kun Paaskud, den mere
tilfældige Ytringsform. Under den laa det egentlig virkende,
Renæssancens spirende Kraft, dens Trang til ogsaa paa Hilsenens
Omraade at frembringe noget selvstændigt og nyt. Bevægelsen
blev derfor ved.
En ny og frugtbar Opgave fik den, da Gustav Adolf og Ludvig den
Fjortende omskabte Hærvæsenet og frembragte Uniform og Militær i
moderne Forstand. En militær Hilsen maatte nu skabes. Den blev,
uden Vaaben, en Efterligning af Hattegymnastiken, "Haanden til
Huen". Under Vaaben slog den sig løs i nye "Præsentér"-Greb med
det bajonetbesatte Gevær og i egne fredelige Stillinger af den
dragne Kaarde. At "synke Sablen" som det for Officerer hed, da
Skikken naaede Danmark.
Et nyt og voldsomt Udslag fik Hilse-Bevægelsen, da ved en
Naturrevolution en hel ny Dannelse under Navn af Parykken skød
op under Hatten. Herved blev denne saa langt fra overflødiggjort,
at den nu ganske blev fri og helt kunde hellige sig til Hilsen.
Med dybe Buk kunde man nu hilse paa Bekendte og samtidigt feje
Jorden med Hatten. Uden at fryse kunde man, rustet med
Allongeparyk, baade gaa barhovedet over Slotspladsen og staa
længe med Hat i Haand for en Overordnet. En Ændring indtraf vel,
da ifølge Moden i det 18de Aarhundrede alle skulde være gamle og
hvidhaarede ved Hjælp af Pudder. Den tokantede Hat forvandledes
herved til et Slags aflangt Laag over Meltønden. Men des større
blev ogsaa Høfligheden, naar man i Blæstvejr desuagtet tog den
af og ligesom overdryssede Genparten med Ærbødighed. Da efter
den franske Revolution den høje, sorte Hat, der kun havde holdt
sig i Live hos Ligbærerne, atter genopstod til Ære og Værdighed,
har den i det 19de Aarhundrede moret sig med hos de enkelte
evropæiske Folk eller indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
