Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huen var af tæt Tøj/hyppigt af Klæde eller Fløjl. Den egnede
sig ganske særligt til kostbar Udstyring, og guldbesatte Huer
eller "Perlehuer" hørte derfor til de mest yndede Smykker.
(Perlehue, se f. Eks. Fig. 86, 90, 92—96, 101—107).
Fig. 146. Margretha af Valois 1553-1615, ægtede 1572 Henrik IV.
(Efter de la Mesangère.)
Da Huen hos Mændene afløstes af eller rettere forøgedes med
Baretten, fulgte Kvinderne straks med. Nærmere set var denne
Forandring dog for Nordens Vedkommende af en meget tvivlsom Art.
Medens man f. Eks. i Frankrig virkelig optog Baretten og anbragte
den som Dække paa Hovedet (Fig. 146), gik man i Tyskland og
Norden kun ud paa at værne om Perlehuen, saa at ingen af dens
Kostbarheder blev skjulte. I den Anledning anbragte man Baretten
ikke paa Issen, men paa det ene Øre og indskrænkede dens Størrelse
til det mindst mulige. Dette gav vedkommende Person noget over al
Maade kækt og udfordrende ved sig. Ser vi f. Eks. Prinsesse Anna
af Danmarks (Fig. 90) eller Birgitte Gøyes Portræter (Fig. 147),
saa forandrer dette ene Punkt kendeligt hele Indtrykket af Figuren.
Selv paa Ligstene svækkes ikke Virkningen. Erik Krabbe mellem sine
to Hustruer, hvoraf den ene er matroneklædt, den anden har Baretten
paa Snur, tager sig ud som Herkules paa Skillevejen mellem Dyden og
Lasten (Fig. 148).
Ganske den samme Fremgangsmaade anvendte man, da senere Hatten
afløste Baretten. Man fulgte med, men formindskede Hatten til
en saadan Ubetydelighed, at den end ikke vilde have passet
til det mindste Barn. Dronning Sophia af Danmark i denne
Dragt gør paa enhver uindviet Indtrykket af i Spøg at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:56 2022
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
http://runeberg.org/dagligt/4/0154.html