Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Hovedbeklædning. Hilsen. Haarsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske ene og forladt med sin Marelok. Skøndt med frodig Haarvækst
lod ogsaa hans Søn, Frederik den Tredje, stadigt sin Isse barbere,
ganske som Ludvig XIV, for en tre-fire Gange om Dagen at kunne
anlægge ny Allongeparyk. Sligt var saa indlysende bekvemt.
Parykkerne lod sig jo krølle, uden at Hovedet behøvede at være
under. "Det er i Sandhed forbavsende, at en saa hensigtsmæssig
Mode kun har været kendt saa kort".[1] I det 18de
Aarhundrede blev alle Parykkerne gamle og hvidhaarede af Pudder.
Men des skarpere i deres Dom. Mod Aarhundredets Slutning var
naturlig Haarvækst paa Isse eller Kind en Raahed, som enhver
søgte at skjule og skamfuld undsaa sig over. Først ved den
franske Revolution erhvervedes atter Frihed til at bære Skæg og
eget kortklippet Haar.
For Kvindernes Vedkommende tilstedte Hovedbeklædningen kun ringe
Spillerum for forskellige Haarsætninger. Kun ved en eneste
Lejlighed i Livet var det tilladt at bære udslagent Haar, det var,
naar en Jomfru stod Brud. Ved hendes senere mulige Bryllupper,
saavel som til daglig, havde hun derimod at skjule "Kvindens
Prydelse" med den ærbare Hue. I saa Henseende var man langt
strengere i Norden end i Tyskland. Medens det her blev Mode i
Aarhundredets anden Halvdel at bære en Fletning ned ad Nakken
(Fig. 110b), tilstedtes aldrig slig Usømmelighed i Norden.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
