Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt / 169 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som bekendt har i intet af de tre nordiske Lande Bønderne senere
været i Stand til at vedligeholde denne Overdaad. Tidernes Ugunst
har nødt dem til at vende tilbage til det gammeldags Vadmel.
Selv i Slutningen af det 19de Aarhundrede var Tilstanden endnu
næppe naaet op i Linje med Forholdene i det 16de Aarhundrede.

Det var en Selvfølge, at Købstad-Almuen ikke gav Bønderne noget
efter. Ved festlige Lejligheder forslog her ikke engang Klæde.
Man faar et mærkeligt Indblik i, hvad ogsaa her de følgende Tider
har haft at slaa af paa, naar man læser en Bestemmelse som denne:
Ingen Tjenestepige skal efter denne Dag bære Fløjls Slag, Maars-
og Hermelins-Slag, Fløjls Tøfler, Guldlad eller Perler, hvilket
er imod Kongl. Majestæts Reces, alt under en Bøde af 3 Daler,
hvilket straks er at udgive og pante hende af, saa tidt hun det
bruger.[1]


Fig. 165. En Skræder.
(Efter Jost Amman 1568.)

Det var naturligvis Adelen og den højere Borgerstand, hvorfra
Eksemplet udgik. Lysten til kostbare, straalende Stoffer kendte
her ingen Grænser. Indførslen af Silkevarer steg for Stockholms
Vedkommende under Gustav Vasas Regering fra det beskedne Tal 98
Stykker i Aaret 1536 til den storartede Sum af 1700 Stykker i
Aaret 1559.[2] Det var aldeles fabelagtige Masser,
som en enkelt kunde bruge af Fløjl, Silke, Klæde og andre
Beklædningsstoffer. Gustav Vasas tredje Dronning, Catharina
Stenbock, og de fem kongelige Døtre fik saaledes i det ene Aar
1559 udleveret til deres eget Brug: 68 Alen Gyldendug, 115 Alen
hvidt Sølvmor (Sølver-Bliant), 60 Alen Gyldenatlask, 555 Alen
Fløjl, 208 Alen Damask og over 1200 Alen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>