- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
184

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Former. Der var "Ringkæder", "S-Kæder", med hvert enkelt Led
i Form af et "S", "Murkæder", "Panserkæder", "Tomkæder",
"Sletkæder"[1] og hvad de alle hed (Fig. 175-178). Nemmest
slap man dog, naar man lavede Kæden ligefrem af Guldmønter,
hver enkelt Mønt blot gennemboret med et Hul paa hver Side.
Denne Art Kæder synes at have været meget almindelige[2]; de
havde den Fordel, at Værdien angav sig selv. Fælles for alle
Arterne var, at de efter Nutids Begreber var overordentlig grove.
Allerede Birgitte Gøyes Portræt (Fig. 147) giver os et Indtryk
heraf. Endnu synligere er det paa en Mængde af Malerierne i
Gripsholms rige Samling. Leddene i Hertug Albrechts Kæde er
saa store som en almindelig To-Øre, i Claes Horns som en
Fem-Øre, Dronning Catharinas og Dronning Sophias Kæder ligner
Hunde-Lænker[3] (Fig. 93 og 101).

Hvad der ikke lidet forøgede deres drabelige Udseende var
deres Længde. Man havde Halskæder paa 10-14 Alen. Paa
Johan Ranzaus Hustru gaar Kæden fem Gange om Hals og
Bryst[4],
paa Birgitte Gøye (Fig. 147) mindst seks, paa
Hertuginde Christina af Holsten syv Gange[5]. Vægten svarede hertil.
Henrik Rammel bar til Stads en Vægt af 92 Tyvekronestykker
om Halsen. Den fjortenaarige Christian den Fjerde en Vægt af
120, Christoffer Valkendorf endog af 190 Tyvekronestykker
[6].

Hermed var dog langt fra Halsens Tynger til Ende. I Reglen
endte Kæden i et forsvarligt "Klenodie", der hang foran p%a
Brystet. Men hertil kom desuden for alle velstaaende Kvinders
Vedkommende et særligt og meget solidt Halsbaand eller rettere
Halsbind af Guld, der ligeledes endte i et tungt Klenodie (se Fig.
90,92 og 147). Storfyrsten af Ruslands Pynt beskrives derfor
saaledes af Jacob Ulfeld: Om hans Hals hang et Guldsmykke med
adskillige Ædelstene, moksen paa den Maade som vore adelige
Kvinder i Danmark plejer at bruge[7]. Stundom, men sjældnere,
dannede dette Halsbaand et uhyre Lænkesmykke, der i lutter
svære Led strakte sig lige ned til Taaspidsen. Vi har
Enkedronning Dorothea afbildet med en saadan Kæmpeprydelse
(Fig. 179).

Hørte et saadant Klenodie til Sjældenhederne, saa var det
derimod en Nødvendighed at have et Bælte, af Guld hos rigere,


[1] De fleste af disse Arter omtales i Registret
over Albrit Oxes efterladte Gods. Dokumenter til Klevenfelds
Stamtavler (Oxe). R. A.
[2]
Se f. Eks. Joh. Adolphs Ordnung von Kleidung etc. 1601.
(Schleswig 1605.) B. 2.
[3] Katalog öfver Porträtt-Samlingen på Gripsholm.
(Sthlm. 1876) no. 1331, 925 og 427.
[4] Danske Magazin IV 33.
[5]
Gripsholm. Katalog (af 1876) no. 1310.
[6] Henrik Rammels Kæde 300 Ungerske Gylden. Sjællandske
Tegnelser 2 November 1589. R. A. -- Christian den Fjerdes 386
Ungerske Gylden. Rentemester-Regnskab 1592. R. A. — Christoffer
Valkendorfs 600 Ungerske Gylden. Sjællandske Tegnelser 12 Januar
1585. R. A.
[7] Resen: Frederich
den Andens Krønicke. S. 419.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free