Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundredets Midte; da syntes der at ville indtræde en Forandring, idet
Fingerhandsker blev moderne. Perlestukne maatte de kunne
opveje en ringbesat Haand. En Tid syntes man at være i Tvivl, saa
fandt man paa en meget heldig Løsning. I Aarhundredets
Slutning mødte alle til Fest med bare Hænder som fordum, men
holdende et Par perlebesatte Handsker i venstre Haand (Fig. 60, 65
og 102).
Nu var alt fuldt besat. Selv den mest opmærksomme vilde ikke
kunne opdage et Ledemod, der ikke var guldbehængt. Tiden lod
sig dog ikke forknytte. Man kunde jo strø Perler og Guld ud
over den hele Person i Almindelighed. Trøstigt skred man til
Arbejdet. Perlestikkerne maatte anbringe Perleprydelser overalt
paa Klædebonnet. Erik den Fjortende, der i saa Henseende var
den mest umættelige, holdt ikke mindre end femten Perlestikkere
paa Stockholm Slot, der havde at arbejde for ham alene. En af
dem lønnedes med den anselige Sum af 800 Kroner om Aaret, de
andre fik det halve[1]. Den svenske Prinsesse
Anna fik til sit Udstyr en "Perlekjole" til 3,000 Kroner. Prinsesse
Elisabeth fik en til 20,000 Kroner[2].
En fuldt saa yndet Mode som at perlebesætte Klædningen
var at anbringe de saakaldte "Guldstifter". Disse omtales i en
Mængde af Datidens Fortegnelser over velstaaendes
Klædedragter[3]. De var en Slags Knapper, der lod sig anbringe efter Behag
paa Ærmer, Skuldre, Ryg og hvor man ellers lystede (Fig. 183).
De var enten blot af Guld eller med en Roset af Diamanter og
Ædelstene. To særlig yndede Former var gyldne Blomster, især
Roser og Liljer med Ædelstene i Midten, eller ogsaa en
Agernlignende Figur, der tog sig ud som Bagkroppen paa en Bi.
Malerisamlingen paa Gripsholm frembyder mange Eksempler paa begge.
Dronning Elisabeth af England findes blandt andre afbildet i en
Kjole, hvor Guldstifterne er anbragte i overordentlig Mængde.
Paa Afstand set ligner det en Sværm af Guldbier, der alle med
Velbehag borer sig ind i det tykke, røde Fløjl. Den danske
Prinsesse Dorothea fik paa sin violbrune Fløjls Kjole med
Guldkæderne om indsat 73 almindelige Guldstifter og desuden en hel Del
andre, hvori der var anbragt 30 Rubiner og 49 Safirer. Mette
Rosenkrans havde endogsaa Guldroser paa et Par af sine Strømper
[4].
Ved ingen Lejlighed var man saa rundhaandet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
