Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den 2den Juli 1570 stak en ung Dreng ved Navn Paaske en
af Hørerne ved Bergens Skole med en Kniv i Brystet, saa at han
straks døde. En Maanedstid efter begik en Borger sammesteds
tredje Gang Drab, og Peder Reidarsøn i Trondhjem omtrent
samtidigt femte Gang[1].
Da de to Naboer, Torgjer og Jørgen, oppe i Thelemarken Kristi
Himmelfartsdag fulgtes ad fra Kirke, hvor de havde været til
Alters, bad Jørgen, om Torgjer, der bar en sleben Økse i
Haanden, ikke vilde gaa foran. Da han gjorde det, skød han ham
bagfra med sin Bøsse[2].
Disse Eksempler paa, at man altid gik fuldt væbnet og ikke
undlod at bruge sine Vaaben, kunde fortsættes i det uendelige.
Kun sjældent bidrager de til at kaste et mildere Lys over Tiden,
som naar det hedder, at Borgerne i Odense brugte at "opgaa paa
Raadhuset med deres Vaaben og Værge og true Borgmestre og
Raad", hvilket Kongen alvorligt paamindede dem om at lade være
med[3]. For den, der ikke kender Forholdene, stiller Brøden sig
her som langt større, end den var. Det utilladelige laa blot i, at de
brugte Trusler, thi bevæbnede var de jo til enhver Tid.
Sporene af denne Fortids Bevæbning er nu for en stor Del
udviskede i Norden. Længst har de holdt sig i Sverige og Norge,
hvor Befolkningens brede Lag endnu ofte bærer Kniv i Bæltet.
Paa enkelte Gaarde i Thelemarken og Gudbrandsdalen gemmes
endnu de gamle Stridshamre, der rigtignok i lange Tider kun har
tjent som Stokke. Paa lignende Maade tabte Øksen sig, der endnu
i Midten af det 17de Aarhundrede ses at have været baaret til
daglig i Valdersdalen. Snart fulgte den kun med til Gæstebud og
Kirke som en Slags gammeldags Pragt og tjente langt mere til
Støtte end til Værn. Den yngste Stridsøkse, der nu findes
opbevaret, bærer Aarstallet 1704.
Sværdet synes i Norge at være blevet aflagt længe før end
Øksen, maaske allerede ved Reformationstiden, da det i Byerne
afløstes af Kaarden. Dog holdt det sig saavel i Thelemarken som
i Sætersdalen (Fig. 212) lige ned mod Aar 1800 som et
nødvendigt Tilbehør til Brudgomsdragten. Det var Brudgommens Pligt
at bære et Sværd, omviklet om Hæftet med et hvidt Tørklæde.
Under Bryllupslaget skulde han gøre et Hug dermed i den øverste
Bjælke i Gavlvæggen for at vise, at Sønnerne ikke var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
